Guds nåde er en vintergæk

Foråret er på vej og vi går mod lysere tider. Selvom jeg har dækket det lille bed ved hoveddøren med spagnum og forsøgt at lukke alt liv ude, bliver mørket alligevel brudt af nogle få vedholdende vintergækker. Lyset kan ikke holdes tilbage.
I den forbindelse kom jeg til at tænke på Simon Grotrians digt-sang-salme, som nedenfor er citeret fra højskolesangbogen.
Guds nåde er en vintergæk
den er din fostergave
og er du ved at dø af skræk
så plant den i din have
med fastetidens bøn
blir Jorden atter grøn
i angst og overflod
besejres du af mod
og ene er vi flere.
Ja, det kan være mørkt, men lyset kan ikke holdes tilbage.