Hvad vil du helst? Vinde 314 mio dollars eller blive paraplegiker? Svaret er let. Det ligger lige til højrebenet. Hvem er så mest lykkelig et år senere? Vinderne af den store lottegevinst? Eller de mennesker, der er blevet lammet i begge ben og ikke mere kan gå? Det ligger vel også lige til højrebenet? Det må da være dem der vandt, ikke!
Nej! Efter et år, fortæller Harvardprofessoren Daniel Gilbert i et TED Talks program, er de såmænd lige lykkelige. Det skyldes ifølge Gilbert den fantastiske maskine, vi har mellem ørerne. Maskinen indeholder blandt meget andet et psykisk immunforsvar, der gør at de fleste kommer sig efter store traumer. Gilbert mener at efter tre måneder er de fleste kommet over store traumer. Et eksempel er Pete Best, som nogle måske husker. Han var trommeslager i The Beatles, blev smidt ud i 1963 og erstattet af Ringo Star. I 1994 udtalte han: ”Jeg er mere lykkelig end jeg ville have været med The Beatles!” Jeg selv kender også personligt nogle stykker, som har fået et ordentligt gok af tilværelsen og som nødig ville have undværet det bagefter.
Og hvad kan vi så lære af det, som en kendt TV overlærer sagde. Du skal ikke gå ind i The Beatles? Eller det er skidt at vinde i lotto? Sagen giver i det mindste anledning til at reflektere over hvad lykke egentlig er for en størrelse. Lykkebegrebet kan opfattes i det mindste på to måder. Eudaimonisk og hedonistisk.
Dyderne
Det eudamoniske er beskrevet af Aristoteles. Vi menneskers opgave er at stræbe efter det gode, efter dyderne. Dyderne visdom, medmenneskelighed, transcendens, mod, retfærdighed og mådehold er universelle på tværs af kulturer og religioner. At realisere dyderne er menneskets formål. Det er meningen med livet. Det gør os ifølge denne opfattelse lykkelige. Når vi praktiserer dyderne bliver vi lykkelige. Dyderne skal vi ifølge Aristoteles arbejde for at få. Vi skal arbejde på at vække dyderne til live. Vi får dem ikke forærende, men det, vi får forærende, er muligheden for at erhverve og praktisere dyderne igennem livet.
Lyst og nydelse
I modsætning hertil står det hedonistiske lykkebegreb. Her er formålet med livet lyst og nydelse og at forhindre smerte og ulyst. Det gode liv er her størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Der er tale om en god solid nyttefilosofi. Man kan næsten tale om at lykken sættes på formel.
Regneark
Lykken er ikke enten- eller. Lykken er både-og. Der er nogen der siger, at vi lever i en postfaktuel tidsalder, men det er den hedonistiske opfattelse af lykke, der dominerer i dag. Lykken er sat på formel. Det er lige før lykken er sat i regneark. Hvordan får vi mest nytte for pengene? De økonomiske modeller om hvad der styrer vi menneskers adfærd er hedonistiske. Hvordan får jeg selv mest muligt ud af det, flest penge, mest lyst, mest nydelse. Der ligger selvfølgelig nogle incitamenter, nogle drifter her, jævnfør Maslow. Men vi mennesker bliver ikke lykkelige udelukkende af nytte. Vi drives og motiveres ikke kun af lyst og nydelse. Så var en organisation som Venligboerne aldrig kommet til verden. Vi mennesker drives og motiveres også af at søge det gode gennem praktisering af de klassiske dyder. Det kan vi gøre ved at bruge vores karakterstyrker. Lad os få dyderne og styrkerne mere på banen i skolen, på sygehusene osv. Det vil være godt og sundt for os og jeg vil ikke udelukke at det vil være en god forretning.