Kategori: hjørringavis.dk

Et sygehusafsnit med hjerte

Sygeplejerskerne Trine Sørensen og Tina Rosengart, afsnit 202a

Jeg vil her fortælle en positiv historie fra det virkelige liv. Den foregår på et sygehus, såmænd. Sygehuset i Hjørring – vendelboernes sygehus – nu Regionshospital Nordjylland – tidligere Sygehus Vendsyssel og derfør Hjørring Sygehus.

Historien handler ikke om umulige it-systemer, overbebyrdet personale eller manglende resurser. Nej, den handler om god gammeldags omsorg, hjælpsomhed og kærlig venlighed og om de mennesker, der får et vigtigt system til at virke. Og det virker, skal jeg hilse at sige.

På trods af voldsom travlhed oplevede jeg under hele mit ophold at være i kærlige og trygge hænder. Jeg er overbevist om, at det samme gør sig gældende for de andre patienter på afdelingen.

Kort fortalt er historien den, at jeg sidste søndag aften, da jeg var på vej til køjs, fortalte jeg min kone at jeg havde trykken i venstre side af brystkassen. ”Du skal ringe til lægen i morgen tidlig”, sagde hun. Det gjorde jeg så; men jeg havde et møde fra morgenstunden og noget andet, jeg lige skulle have ordnet først.

Så klokken blev godt og vel 11, før jeg fik ringet til mit overbefolkede lægehus. Jeg meddelte den søde sekretær, at jeg gerne ville bestille en tid. ”Nu håber jeg ikke det er akut”, sagde hun. ”Nej, det er det såmænd ikke,” sagde jeg,”jeg har bare noget trykken i venstre side af brystkassen…..”

Derefter meddelte sekretæren mig at jeg skulle komme med det samme. De ville finde plads til mig. Selvom jeg bor i ganske kort afstand til lægen, tog jeg bilen og skyndte mig derover.

Vel ankommet til lægehuset fik jeg omgående påmonteret nogle elektroder og taget EKG af hjertet. Derefter kom jeg ind til min læge, som undersøgte mig grundigt blandt andet med blodtrykstagning og blodprøver. ”Du skal på sygehuset”, sagde hun, ”men det er ikke sikkert at de indlægger dig. Jeg ringer til overlægen med det samme.”

Selvom hun måtte forsøge sig nogle gange, kom hun snart igennem. Jeg var noget paf og ret imponeret over hvor hurtigt og effektivt systemet virker i sådan et tilfælde. Det stemte ikke helt overens med de skrækhistorier fra sundhedsvæsenet, man ofte kan læse om i sin avis.

Min læge kom altså i kontakt med sygehuset. Hun meddelte dem, at hun sad med en 63-årig mand, der havde trykken for brystet. ”Hvad er det for en ældre mand, hun taler om?” var min første tanke, inden det gik op for mig at det var mig hun talte om og at jeg nok tilhørte en risikogruppe.

Min konsultation endte med at jeg fik en henvisning til Regionshospital Nordjylland, samt en gul post-it med afdelingens navn: 202a. Jeg skulle fluks køre til sygehuset. Klokken var da 11.50.

Belært af de mange knap så positive historier, jeg har hørt om behandling på landets sygehuse, valgte jeg at tage en omvej hjem til min bopæl, som i parentes bemærket ligger under en kilometer fra afdelingen, for at få lidt mad.

For jeg ville ikke risikere at dø af sult, mens jeg ventede på min undersøgelse. Jeg parkerede bilen hjemme i min carport og vandrede mod afdeling 202a, mens jeg gumlede på lidt frokost.

Da jeg cirka 12.10 ankom til afdelingen, blev jeg mødt af et par travle og meget venlige medarbejdere i receptionen tæt på indgangen. De kunne ikke finde mig i it-systemet. Belært af de mange rædselshistorier om Region Hovedstadens it system tænkte jeg, at mine data nok var gået i kredsløb om jorden og derefter overgået til området for evigt tabte data. Men det var ikke tilfældet.

”Det er nok Gitte,” sagde den ene til den anden. Til mig sagde hun, ”hun har meget travlt…” Gitte er den ledende overlæge, fandt jeg senere ud af. Systemet havde simpelthen fungeret så effektivt og hurtigt at Gitte ikke havde nået at oprette mig i deres journalsystem.

Det blev der omgående rettet op på. Jeg blev oprettet i systemet og kom under kærlig og kyndig behandling. Først fik jeg igen taget blodtryk og blodprøver, inden jeg igen fik påmonteret elektroder og fik taget en ny EKG. Da det var overstået, blev jeg sat på pause. Pausen blev forklaret med stor travlhed på grund af akutte patienter.

Det skal man have stor respekt for og samtidig var og er jeg taknemmelig over at blive behandlet et system, hvor de tager så godt vare på en at man føler sig helt tryg. I den situation kan man efter min overbevisning godt klare at vente nogle timer.

I pausen blev jeg tilbudt mad, så jeg havde ikke behøvet at køre hjem. ”Er der noget, du ikke kan lide?” blev jeg spurgt. Jeg sagde at hvis jeg kunne slippe for stegt lever og hjerter i flødesovs, ville det være dejligt, men ellers havde jeg ingen præferencer.

Jeg fik så en dejlig frokost i opholdsstuen, mens jeg ventede. Der var også mulighed for at se tv. Der var en frisk avis og der var blade, sågar også nogle for mænd. Jeg blev budt på frisk kaffe og kolde drikkevarer fra køleskabet.

Der kom jævnligt personale og spurgte til mig. Manglede jeg noget? De beklagede flere gange min ventetid. Jeg blev flere gange hentet til undersøgelser blandt andet til røntgen og scanning. Det meste foregik i det samme afgrænsede og overskuelige miljø, så jeg kunne ind imellem undersøgelserne vende tilbage til min avis og min trygge opholdsstue.

Mit ophold på afdelingen sluttede efter godt fem timer med en samtale med ovennævnte Gitte, overlægen. Nielsen hedder hun også. Jeg havde ikke haft nogle blodpropper, mit hjerte var ok og mine lunger ditto. Der var heller ikke noget galt med lever og nyrer så vidt de kunne se.

Jeg skulle ikke medicineres og nu manglede jeg kun yderligere en undersøgelse, som jeg efterfølgende ville blive indkaldt til.

Jeg ved godt at det ikke er alle afdelingens patienter, der er ligeså heldige som jeg, der kunne gå rask hjem med en positiv oplevelse i rygsækken. Men jeg er sikker på at også disse mindre heldige patienter og deres pårørende deler min værdsættelse af den måde afdelingen møder os på.

Jeg oplevede i hele forløbet at blive behandlet med både stor professionel kompetence og med kærlig venlighed. Selvom jeg godt kunne høre på personalets samtaler at de havde travlt, smittede travlheden ikke på noget tidspunkt af på behandlingen af os patienter.

Det er dejligt at være vidne til, hvordan disse topprofessionelle mennesker bruger både deres hjerte og deres hjerne i arbejdet med os patienter og jeg at sikker på at den menneskelige måde at være professionel på er meget sundhedsfremmende for os.

Jeg har haft en yderst positiv oplevelse med sundhedssystemet, konkret på afsnit 202a på Regionshospital Nordjylland.

Jeg oplevede at blive behandlet både med professionalisme og med omsorg, kærlig venlighed og menneskelighed. Det er jeg taknemmelig for og det har jeg valgt at dele med jer.

Fra medarbejder til leder

Der er, blandt andet i Leadership Pipeline tankegangen, tænkt og også nedskrevet mange tanker om hvilke kompetencer, der er attråværdige på de enkelte niveauer i en organisation. Disse kompetencer er meget relevante og interessante. De er imidlertid ikke mit ærinde.

Mit er ærinde er derimod det, der finder sted så at sige imellem stolene, altså i overgangen fra det ene niveau til det andet til det andet. Jeg har undersøgt, hvad den videnskabelige litteratur fortæller om disse overgange, specifikt om hvad overgangen fra medarbejder- til lederniveau, betyder for den enkelte og hvordan overgangen kan støttes. Umiddelbart skulle man tro at en forfremmelse udelukkende virker positivt for den enkelte med højere status, løn osv. Sådan forholder det sig desværre ikke for alle de nye ledere. Overgangen kan medføre stor personlig krise, hvor mange nye ledere bliver udfordret på deres kerneidentitet.

Overgangen kan støttes på forskellig vis. Ekstern støtte i form af mentoring og coaching har vist sig som en effektiv og  støttende intervention til de nye ledere. Jeg har på den baggrund undersøgt, hvad forskningen siger om styrkebaseret coaching baseret på den nye leders topstyrker, som støttede intervention til de nye ledere. Coachingen kan opfattes som en form for svømmeundervisning så flere lærer at svømme, end tilfældet er, hvis alle bare bliver kastet ud på det dybe vand. Så er der nogen, der lærer at svømme, mens andre drukner. Det har jeg skrevet en artikel om. Målet med min artikel er at flere nye ledere lærer at svømme, mens færre drukner.

Du kan hente artiklen gratis på www.steffenblarsen.dk/gratis-download/. 

Jeg høster ikke mailadresser og udsender ikke nyhedsbreve, så du skal ikke aflevere oplysninger om dig selv. Men jeg vil være taknemmelig for en deling af dette opslag og et like af mit websted og min facebookside.

 

 

Don’t grow up, it’s a trap

Alle børn, næsten da, er glade og spændte, når de starter på 1. skoledag i 0. klasse. De er fyldt op af positive følelser som nysgerrighed, glæde, lærelyst og så videre.

Hvad bliver der så af denne tilstand i løbet af de næste 10 år? Det er selvfølgelig individuelt og det er også forskelligt fra skole til skole. Men set på den store bane er det sådan, at for den store gruppe i midten, sådan cirka 60 procent går det meget godt, mens der groft sagt er 20 procent i toppen, der keder sig og 20 procent i bunden, der mistrives med psykiske vanskeligheder, angst mv til følge.

Resursespild
Hvilket kæmpe spild af menneskelige resurser! Hvad er årsagen så til at det ser sådan ud? Det er der ikke noget simpelt svar på. Det er en kompleks sag. Men jeg tænker godt nok at skolen fra top til bund er præget af meget ydre styring, der ikke skal forveksles med ledelse. Der er mange målinger, der ikke skal forveksles med evaluering. Og sidst, men ikke mindst er der utrolig lidt fokus på børns og andre menneskers behov.

Selvbestemmelse
Mennesker, det gælder børn og for den sags skyld også deres lærere, pædagoger samt lærernes og pædagogernes ledere, er selvregulerende individer. Vi mennesker har tre grundlæggende psykiske behov.

Vi har behov for autonomi og selvbestemmelse. Når vi oplever selvbestemmelse og at vi selv kan kontrollere og regulere vores aktivitet er vejen banet for indre motivation. Vi har også et grundlæggende behov for at indgå i sociale relationer, for at være forbundet til andre mennesker. Hvilken relationer, der er vigtigst, skifter med alder og udvikling. Men behovet eksisterer fra vugge til grav. Og for det tredje har vi alle behov for at føle os kompetente i forhold til det, vi beskæftiger os med. Vi stræber efter at kunne mestre vores handlinger og efter at have kontrol over resultatet af vores handlinger.

Trivsel & gode skoleresultater
Hvis børnene og for den sags skyld vi andre får opfyldt disse tre grundlæggende behov er vi godt på vej mod et liv i vækst. Det vil sige et liv med trivsel, nydelse, engagement og mening. Det er sådan et liv, vi ønsker for vore børn. Og hvordan kan vi sætte gang i en udvikling så disse tre almenmenneskelig psykiske behov bliver tilgodeset og alle børn opnår at trives og præstere deres optimale på samme tid?

Indre motivation
Individualisering af undervisning, læring og evaluering samtidig med at fællesskabet styrkes er en nødvendighed. Et godt sted at starte er at slække på den megen topstyring gennem målinger, test, ydre kontrol, ydre motivation og sætte rammer op, der giver mulighed for autonomi, gode relationer og kompetence for alle børn, unge og gamle i skolen. Når elever, medarbejdere og ledere oplever mulighed for selvregulering har vi et godt grundlag for trivsel, lærelyst og indre motivation og dermed for bedre resultater på alle niveauer i skolen: På individplan, de enkelte børn, medarbejdere og ledede. På gruppeplan i klasser, personaleteams og lederteams. Og hele skolen.

Arbejde, undervisning og læring bliver dermed lettere, bedre og sjovere for alle.

Same same but different

Verden er den samme og alligevel forskellig

På dagens vandring fra Tornby Strand til Liver Å kunne jeg iagttage at Liver Å lige pludselig har fået delta. Det har jeg aldrig set før. Klart vejr. God sigt. Lyset tændt.  Solskin. Man kan tydeligt se til Lønstrup og til Rubjerg Knude.

Det er svært at bevare pessimismen.

 Udsyn og indsigt

Da jeg  kiggede den anden vej, kunne jeg se fyret i Hirtshals, men ikke fuglene omkring det. Der er også blå laguner i dag.

 

 

Vækst

Så er det tilbage, med den kolde østenvind lige ind i snuden.Et par store sten, der oftest er skjult af vandet eller bare lige kigger op. Her er de blotlagt med al deres plantevækst.

Forandring

Her dukker et stenrev op. Det har sikkert været der længe, men hidtil været en hemmelighed for mig.

 

Ro og bevægelse

Bølgerne. Bevægelse og ro på samme tid. Lyden er også bevægelse og ro på samme tid. Der er milliarder af bits. Milliarder af informationer. Alligevel føles det behageligt, roligt, afslappende, meditativt og afstressende.

Forbundethed

I baggrunden færgen, der forbinder os nordboere. Vi kan godt være langt fra hinanden og alligevel forbundne.

Tilbage til fremtiden

Tornby Strand. Tilbage til civilisationen. Biler med hundeluftere. Fyret i nyt perspektiv. Ingen fugle at se, men et feriehotel skimtes på fyrklitten.

”Kun i mørket kan du se stjernerne”

Noget i den retning sagde Martin Luther King, da han stod foran en kæmpestor folkemængde i Washington D. C.  Det var før Thrump, det postfaktuelle samfund og de alternative fakta.

Mange af os kommer i en lettere depressiv tilstand her i januar måned. Det er en mørk tid, pengene er brugt til jul, nytår og skiferier. Nytårsforsætterne virker ikke rigtig. På trods af at motionscentre og kostvejledere bliver forgyldt, lykkes det os måske ikke rigtig at komme ned i vægt og komme i den bedste fysiske og psykiske form. Og for at det ikke skal være løgn har amerikanerne helt frivilligt og på demokratisk vis valgt en præsident, man med en vis ret kan beskylde for at spille russisk roulette med hele verden som indsats. Der er nok at bekymre sig om og det gør vi så, specielt her i januar måned.

Blue Monday
Amerikanerne har gennem forskning påvist at den 3. mandag i januar er den mest depressive dag i året. Vi har heldigvis passeret denne dag, og selvom mørket tårner sig op i horisonten, går det mod lysere tider i hvert fald hvad angår årets gang og forhåbentlig også på politisk plan i Danmark, Europa og hele verden. Det har vi i hvert fald selv en mulighed for at påvirke. Vi har et valg.

Der er håb forude
Med hensyn til os selv har vi også mulighed for at påvirke vores sindstilstand og løfte vores sindsstemning. Jeg har tidligere skrevet om håb. Håb er af en berømt amerikansk forsker beskrevet som ”the rainbows in the mind”. Regnbuerne i sindet. Hvordan kan vi så række ud efter regnbuerne? I stedet for udelukkende at fokusere på nutiden, kan man forsøge at forestille sig den bedste version af sig selv et sted ude i fremtiden, for eksempel om tre måneder, om et halvt år eller om et år. Det er vigtigt at dette mål er detaljeret og i overensstemmelse med en selv. Det kan være en god ide at skrive det ned eller tegne det. Derefter er det om  at finde vejene hen til det fremtidsmål, du har stillet op. Og her er det en rigtig god ide at finde de indre styrker du har, som kan hjælpe dig på vej. For styrkerne er vejene til målet.

Det kan se sort ud her i januar. Husk at lidt mørke er nødvendigt for at kunne se lyset. For som sagt: kun i mørket kan du se stjernerne.

God søndag!

foto: Pixabay.com

Han tabte stoltheden

Du kender det sikkert godt. Det der med at en miste noget, som er en del af en og som man altid har haft. Det kan være et stort savn. Nogle gange ved man ikke hvor meget man har savnet det, før man finder det igen. Det var hvad der skete af mine allerkæreste gamle venner. Jeg advarer dig. Det er tale om en smule navlepilleri; men jeg bringer alligevel historien, da jeg vurderer at min ven ikke er alene om at have haft den slags oplevelser.  Her er hans beretning.

”I går fandt jeg min stolthed. Eller rettere sagt, jeg genfandt den. Jeg vidste ikke at jeg havde tabt den, før jeg fandt den igen. Jeg har ofte hørt fra andre, at jeg er en stolt kammerat. Min mor siger, at jeg er ærekær. Det er ikke helt så positivt, så jeg foretrækker stoltheden.

Mange mennesker får nogle slag af tilværelsen, for eksempel i forhold til arbejdsmarkedet. Det har jeg også fået og det har på en eller anden mystisk måde betydet at stoltheden blev lagt på is. Nu har jeg fundet den igen og de nedture, jeg har haft, skal ikke skygge for den stolthed, jeg føler over de resultater, jeg har opnået.

Jeg tror at jeg har gjort en forskel for nogle børn og voksne i mit liv som lærer og konsulent. Som leder stod jeg spidsen for en institution, der ekspanderede. Vi skabte 40 nye arbejdspladser. Jeg tog initiativer. Jeg søgte og fik masser af projektmidler og lavede indtægtsdækket virksomhed og vi fik to europæiske kvalitetspriser. Der er nok at være stolt af set i bakspejlet. Jeg er også stolt over at jeg fælleskab med en god ven og kollega, et par professorer og to it-entreprenører opfandt talende internet i 2002. Jo, jeg synes, jeg har meget at være stolt af. Alligevel mistede jeg stoltheden. Den forsvandt, hvorhen ved jeg ikke. Men nu har jeg heldigvis fundet den igen.

Det jeg fortæller, er muligvis kun interessant for mig selv og nogle få af mine nærmeste. Når jeg alligevel vælger at dele det med dig, skyldes det, at jeg måske ikke er den eneste i denne verden, der har tabt sin stolthed. Jeg har i den senere tid interesseret mig meget for styrker og her tænker jeg, at den styrke, der hedder stolthed, er komplementær med den forfærdelige tilstand, vi kalder skam. Ifølge en klog psykolog i Politiken den anden dag skammer vi os alt for meget i Skandinavien. Så tænker jeg at tiden er inde til at finde stoltheden frem. For det er en umulighed at skamme sig og være stolt på engang.

Det var så mine bekendelser. Nu vil jeg stolt drage videre på livets lange landevej! – May the force be with you! – and with me!”

Sådan slutter min gode vens beretning. Jeg vil lade den stå for sig selv og blot tillade mig en enkelt tanke. Gad vide om det forholder sig på samme med andre negative følelser? Der er i hvert fald nogen, der siger at håb er en god medicin mod angst.

 

HÅB

”Her lades alt håb ude!” Sådan skulle der efter sigende stå over døren ind til det sorteste sted, hvor ingen ønsker at komme. Et andet gammelt ord siger, at ”så længe der er liv er der håb.” Og ovre i selve Trumpland siger de om sig selv: ”The land of Hope and Glory”. Storhedens og håbets land, det er der saft og kraft i. ”I have a dream”, sagde Martin Luther King. Han drømte om at sorte børn og hvide børn ville kunne gå med hinanden i hånden også i Mississippi, også i Alabama. Det vi håber på, fortællere os hvem vi er og hvor vi vil hen. Hvis vi har en følelse af at have nået det perfekte og der ikke er grund til at håbe mere, så lades alt håb først ude.

Her op til Jul kan tilværelsen se håbløs ud for mennesker, flygtninge, syge, de, der har mistet, kontanthjælpsmodtagere osv. Det samme gælder for organisationer som Folkeskolen, som staten har overtaget og folket for en tid har mistet. Det gælder for lande som Ungarn, Polen og Tyrkiet, hvor demokratiet sætter demokratiet ud af kraft og sågar for unioner, som EU. Det ser ud som om tingene bevæger sig i den forkerte retning. Lad os stå sammen om at hjælpe hinanden med at finde det håb, der er en positiv og fremtidsrettet følelse, som gør at vi kan sætte ægte mål for os selv og for vore fælleskaber.

En række spørgsmål trænger sig på. Vil flygtningene fra Aleppo bevare og genvinde håbet om et godt liv? Vil de fattigste i vores land kunne bevare håbet om et bedre liv? Vil vi, folket, forældrene og børnene, tage vores allesammens skole tilbage? Vil vi stå sammen i Europa og hjælpe hinanden med få styr på de udemokratiske kræfter, der marcherer i? Ja, mange spørgsmål, men så længe, der er liv, er der håb.

Hvis håbet svinder og tilværelsen synes håbløs, er det svært at se målet med tilværelsen. Det betyder ikke at man ikke kan genfinde det. En hjælp til dette er at forsøge at sætte målet lidt længere ud i fremtiden, som Martin Luther King gjorde. Når håbløsheden hærger, er fremtiden meget tæt på. At tænke et kvartal eller et halvår frem og forestille sig hvordan ens verden ser ud på dette tidspunkt vil hjælpe med at finde håb og mål. Man kan også beskæftige sig med ting, der giver positive følelser, fx taknemmelighed, glæde, humor, kærlighed, ved at gøre noget, der er godt for en selv,  motion, naturoplevelser, eller gå en tur.  Jeg vil anbefale, at man holder sig langt fra svaghederne og i stedet kigger efter de styrker, man har, som ikke er realisererede for tiden. En generobring af håbet ligger i styrkerne, de fælles og de individuelle. I styrkerne ligger det gode og ægte mål. I styrkerne ligger udviklingen og sidst men ikke mindst, i styrkene ligger det gode liv og ikke mindst HÅBET.

Håbet er lysegrønt! Håbet viser vej udad og fremad. Er der håb forude? Det håber jeg. God Jul!

Styrkecoaching

bodybuilder-146791_640Jeg sidder her op til Jul og hygger mig med at skrive eksamensopgave. Jeg skriver om menneskelig styrker, primært karakterstyrker og hvordan de kan bruges i coaching, så man kan opnå sine mål og samtidig trives rigtig godt.

Det må der da være nogle, der har tænkt på før, tænkte jeg. Jeg googlede derfor styrkecoach for at se, hvem der brugte dette domæne. Det var såmænd ikke aktivt her i DK, men derimod i både Sverige og Norge. Fint tænkte jeg; der er nogen, der coacher på baggrund af indre styrker i både Sverige og Norge. Jeg klikkede derfor på nogle links og jeg burde selvfølgelig have forudset det, der skete. Den type styrke, det handlede om var ikke de indre, men den slags styrke man opnår ved bodybuilding. Og ikke et ondt ord om det.

Fit for fight
For det er selvfølgelig mere end ok at holde sig fysisk fit. Det er der en hær af coaches, vægtvogtere, rygeinstruktør, fitnessinstruktører og andre der tager sig. På samme måde er der rigtig mange, der ernærer sig ved at behandle psykiske skader, når de er opstået, bare spørg i dit lokale læge- eller psykologhus. Heller ikke et ondt ord om det. Fysiske og psykiske problemer skal vi selvfølelig tage vare på fx gennem behandling.

Forebyggelse
Forebyggelse er en god ting, som er rigtig meget i fokus på det fysiske område. Om det så virker særlig godt er en anden sag. Der er mange forbud og der er fx det lille problem at hjernen har svært ved at at identificere det lille ord ”ikke”. Du må ”ikke” ryge, drikke, spise kage, gå med piger. Nå, det var egentlig ikke mit ærinde, mit ærinde var at belyse de menneskelige styrker og deres betydning for trivsel.

Den ægte dig
Her ser det ud til at være sådan at de 5-7 topstyrker, vi har, hænger meget godt sammen med vores kerne, med vores identitet. Når vi bruger dem er vi vores ægte, ærlige, autentiske selv. Når vi er det, behøver vi ikke spekulere så meget på motivation. Brug af de her styrker bærer lønnen i sig selv og motivationen kommer derfor indefra.

Din indre styrke
Hvordan finder du så dine topstyrker? Ja du kan jo kigge dig omkring og lure på dem selv. Hvad er det du er god til og som giver dig energi, når du gør det? Når du finder det, er du tæt på dine topstyrker. Du kan også tage en gratis  test som fx denne her, VIA-IS, der er den mest kendte. Den er taget af over 3 mio mennesker verden over. Du kan også få lavet en mere proff test fx her. Endelig kan du indgå samarbejde med en styrkecoach, som kan hjælpe dig med at finde dine topstyrker, som jo er den autentiske kerne af dig.

Lykke er…

baby-1150109_640-2

Hvad vil du helst? Vinde 314 mio dollars eller blive paraplegiker? Svaret er let. Det ligger lige til højrebenet. Hvem er så mest lykkelig et år senere? Vinderne af den store lottegevinst? Eller de mennesker, der er blevet lammet i begge ben og ikke mere kan gå? Det ligger vel også lige til højrebenet? Det må da være dem der vandt, ikke!

Nej! Efter et år, fortæller Harvardprofessoren Daniel Gilbert i et TED Talks program, er de såmænd lige lykkelige.  Det skyldes ifølge Gilbert den fantastiske maskine, vi har mellem ørerne. Maskinen indeholder blandt meget andet et psykisk immunforsvar, der gør at de fleste kommer sig efter store traumer. Gilbert mener at  efter tre måneder er de fleste kommet over store traumer. Et eksempel er Pete Best, som nogle måske husker. Han var trommeslager i The Beatles, blev smidt ud i 1963 og erstattet af Ringo Star. I 1994 udtalte han: ”Jeg er mere lykkelig end jeg ville have været med The Beatles!”  Jeg selv kender også personligt nogle stykker, som har fået et ordentligt gok af tilværelsen og som nødig ville have undværet det bagefter.

Og hvad kan vi så lære af det, som en kendt TV overlærer sagde. Du skal ikke gå ind i The Beatles? Eller det er skidt at vinde i lotto?  Sagen  giver i det mindste anledning til at reflektere over hvad lykke egentlig er for en størrelse. Lykkebegrebet kan opfattes i det mindste på to måder. Eudaimonisk og hedonistisk.

Dyderne
Det eudamoniske er beskrevet af Aristoteles. Vi menneskers opgave er at stræbe efter det gode, efter dyderne. Dyderne visdom,  medmenneskelighed, transcendens, mod, retfærdighed og mådehold er universelle på tværs af kulturer og  religioner. At realisere dyderne er menneskets formål. Det er meningen med livet. Det gør os ifølge denne opfattelse lykkelige. Når vi praktiserer dyderne bliver vi lykkelige. Dyderne skal vi ifølge Aristoteles arbejde for at få. Vi skal arbejde på at vække dyderne til live. Vi får dem ikke forærende, men det, vi får forærende, er muligheden for at erhverve og praktisere dyderne igennem livet.

Lyst og nydelse
I modsætning hertil står det hedonistiske lykkebegreb. Her er formålet med livet lyst og nydelse og at forhindre smerte og ulyst. Det gode liv er her størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Der er tale om en god solid nyttefilosofi. Man kan næsten tale om at lykken sættes på formel.

Regneark
Lykken er ikke enten- eller. Lykken er både-og. Der er nogen der siger, at vi lever i en postfaktuel tidsalder, men det er den hedonistiske opfattelse af lykke, der dominerer i dag. Lykken er sat på formel. Det er lige før lykken er sat i regneark. Hvordan får vi mest nytte for pengene? De økonomiske modeller om hvad der styrer vi menneskers adfærd er hedonistiske. Hvordan får jeg selv mest muligt ud af det, flest penge, mest lyst, mest nydelse. Der ligger selvfølgelig nogle incitamenter, nogle drifter her, jævnfør Maslow.   Men vi mennesker bliver ikke lykkelige udelukkende af nytte. Vi drives og motiveres ikke kun af lyst og nydelse. Så var en organisation som Venligboerne aldrig kommet til verden. Vi mennesker drives og motiveres også af at søge det gode gennem praktisering af de klassiske dyder. Det kan vi gøre ved at bruge vores karakterstyrker. Lad os få dyderne og styrkerne mere på banen i skolen, på sygehusene osv. Det vil være godt og sundt for os og jeg vil ikke udelukke at det vil være en god forretning.

Det er bare en overgang – lær at svømme!

swimming-78112_640-1Da jeg voksede op på Læsø i 60’erne, hørte jeg jævnligt historier om at nu havde Palle lært at svømme ved at blive smidt i havnen. Jeg ved ikke om historierne er sande, men hvis de er, håber jeg da at der har været et vist element af frivillighed i sagen. Og som jeg husker det havde faderen altid sørget for sikkerheden ved at binde et reb om livet på den unge mand. Hvorom alting er, så må det have været en barsk oplevelse at blive smidt ud på det dybe vand på denne måde.

Oplever nye ledere det på samme måde? I en vis udstrækning, skulle jeg mene. Og det mener forskerne også. Jeg sidder og kigger i en bog, som jeg skal bruge til en opgave jeg er i gang med. Bogen er en Ph. D. afhandling af Steen Wiisborg. Den har verdens længste titel: At svømme eller drukne – hvordan man lærer at blive leder: fra sygeplejerske til leder – hvordan omdanner nye afdelingssygeplejersker deres arbejdsidentitet i løbet af det første år?

Livet byder på masser af overgange, som vi skal håndtere. Nogle af dem er udviklingsbestemte. At blive voksen, flytte hjemmefra, blive gift, blive skilt, afslutte uddannelse, komme i job, miste det igen, blive pensionist osv. Listen er lang. Vi kommer i krise, mister os selv en stund eller mere. De fleste af os klarer dem heldigvis ved egen kraft eller med en smule hjælp fra andre.

Den overgang, som bogen med den lange titel beskriver, er overgangen fra at være medarbejder til at blive leder. Det lyder jo ligetil. Forfremmelse, magt og ære, højere løn ligger forude. Men der er også omkostninger. De handler om kernen af en selv, de er på identitetsplan. Hvem er jeg når jeg er i den nye rolle?

Som medarbejdere er vi medlem af en gruppe af ligestillede. Når vi så bliver ledere, hvad enten det er for tidligere kolleger eller i en ny organisation, bliver vores tilknytning til vores kollegagruppe ændret.  Arbejdsidentiteten, hvem er man, når man går på arbejde, ændres i denne overgang fra medarbejder til leder. Den nye leder må skabe distance til medarbejderne. Denne distance er nødvendig for at kunne lede. Den nye leders placering i fællesskabet bliver mere perifer og perspektivet på ledelse af fx en afdeling bliver et andet end det var, mens man var medarbejder. Den gamle medarbejderidentitet er under pres og lederen arbejder sig frem mod en ny arbejdsidentitet som leder.

Den nye leder transformerer sig,  omformer, omdanner og forandrer sig. Processen kan være præget af indre splittelse og stress. Det kan være smertefuldt at miste den samhørighed med gruppen af kolleger, som man havde før. Transformationen lykkes for mange, men ikke for alle.

Hvad kan man så gøre for at hjælpe de nye ledere? Skal vi tilbyde svømmeundervisning under trygge rammer?  Steen Wisborg foreslår, at man bør give hver enkelt af nye ledere en personlig træner. Hvis lederen kommer udefra kunne det være en mentor inde fra organisation og hvis den nye leder er rekrutteret internt, bør det være en ekstern coach.

Ud af 12 nye ledere i det offentlige, som Væksthus for Ledelse undersøgte,  havde kun 2 fået tilbud personlig coaching. De mente begge at denne coaching havde været afgørende for at de lykkedes med lederopgaven.

Transformationen fra at være medarbejder til at blive leder er hårdt arbejde. Transformationslæringen er ikke så ligetil, når det elevatoren kører opad og der er forfremmelse på dagsordenen. Der skal udvikles ny identitet og ny mening.

Hvordan ser det så ud når elevatoren kører nedad? Når gamle ledere skal ændre identitet til medarbejdere eller til ledige, når karrieren som sportsstjerne slutter, når vi skal på pension og ikke mere har behov en arbejdsidentitet? Her ligger der også en transformation, en ny identitet og en ny mening med livet og venter. Men det er en helt anden historie.

Heldigvis lærer de fleste at svømme! Endnu flere vil kunne lære det med støtte fra en personlig coach.