Sådan siger en nærtstående kær kvinde af vestjysk herkomst ofte til mig.
På min lange march mandag i uge 42 kom jeg udelukkende rundt i den nordlige og vestlige del af Vendelby. I dag har jeg så været på en lille vandring i mit eget nabolag.
Her kan man såmænd også komme til at undre sig. Gad vide om nogen rutter med kronerne?
Af Steffen Larsen; – en melankolsk og nostalgisk vandretur i Vendelby. Når man, som jeg, er blevet frigjort fra vækkeurets tyranni og har fået lidt mere tid end de fleste, når der er blevet plads til en vandretur i ens hjemby den første dag i efterårsferien i uge 42, mens mange andre er fløjet til de varme lande
Her er flere kloge ord fra en anden klog mand 🙂
Når du læser en jobannonce i dagens Danmark, er det et gennemgående træk, at du som ansøger skal være robust. En gang var det gennemgående i annoncerne, at man skulle have humor; men det der humor er ikke så moderne, som det var en gang.Nej, nu skal du være robust. ”Han kan tage nogle kugler!” S
Når du læser en jobannonce i dagens Danmark, er det et gennemgående træk, at du som ansøger skal være robust. En gang var det gennemgående i annoncerne, at man skulle have humor; men det der humor er ikke så moderne, som det var en gang.
Nej, nu skal du være robust. ”Han kan tage nogle kugler!” Sådan lød det i en kommentar, da Holger K. Nielsens skulle tiltræde som skatteminister. Ja, det kunne Holger K, i modsætning til hans forgænger, Annette Wilhelmsen. Hun var mere sårbar, så hun kunne ikke tage alle de mange kugler, der blev fyret af mod hende.
Robusthed – en grundlæggende værdi i tiden
Det gælder altså om at være robust, om at kunne stå modgang og svære tider igennem. Du skal samtidig være omstillingsparat, forandringsvillig og så videre. Du skal kunne tåle presset og tage trykket. Det er essensen. Det er ikke noget at sige til at mange bliver stressramte.
Sådan bliver man robust
Man bliver ikke robust gennem hærdning og ved at være udsat for pres og stress. Tværtimod bliver man robust ved at trives, ved at få positivitet sat i banken, så man kan blive robust nok til at klare den modgang arbejdslivet også byder på. Så i stedet for at søge efter den rigtige profil, efter robusthed, forandringsparathed, omstillingsvilje og alle de andre buzzwords skulle vi måske sørge for at skabe en bedre trivsel på vore arbejdspladser!
Trivsel giver robusthed
Mennesker trives når de oplever positive følelser, når de er engagerede i deres opgaver, når de har gode relationer til chefer og kolleger, når de har mulighed for selv medbestemmelse og selvbestemmelse, når deres arbejde giver mening for dem, når de får mulighed for at præstere og skabe gode resultater og ikke mindst når de oplever humor, som forløser stress og giver glæde. Når vi indretter vore arbejdspladser så medarbejderne trives, så kommer robustheden så at sige af sig selv. Noget medgang skaber evnen til at kunne tåle den modgang, der uvægerlig også vil komme.
Medvind
Noget af det bedste, vi kan gøre for at skaffe robuste medarbejdere, er altså at behandle folk ordentligt. At prioritere trivsel er den bedste investering. Det er nødvendigt og godt at være robust. Lad os starte med børnene. Giv dem tryghed, god tilknytning til voksne, gode familieforhold, giv dem medbestemmelse, kendskab til og tillid til egne styrker, giv dem håb for fremtiden, giv dem en god og effektiv skole, giv dem noget at tro på, giv dem noget!
Så skal den robusthed, der er nødvendig for at klare modgang nok komme. Lad os sørge for noget medvind. Lad os vende bøtten og sætte trivslen i højsædet!
Der er meget fokus på angst i dagens verden og det er med god grund, for antallet af angste voksne, unge og børn bliver større og større. Fx er der masser af mennesker med angstproblemer i blandt de unge på jobcentrene. Som det fremgår af grafikken er der her tale om unge, der møder større udfordringer end de kan håndtere. Det er vi mange der gør. Det er måske derfor vi alle skal være så robuste.
Spildte resurser
Men et mindst ligeså stort problem er kedsomhed. Kedsomhed blandt børn og unge er et kæmpe problem, som vi er nødt til at gøre noget ved.
Ifølge DCUM, som undersøger børns trivsel i skolen keder rigtig mange børn i skolen sig jævnligt eller ofte. For de ældste drenge drejer det sig om 1/3 af dem alle. Det er da tankevækkende at i en tid, hvor retorikken går på, at danske børn i en globaliseret verden skal oplæres som soldater i konkurrencestaten, så de kan konkurrere med koreanere og kinesere, bruger 1/3 af drengene tiden på at kede sig i et omfang så de ikke selv kan gøre noget ved det.
Hvilket spild af menneskelige og økonomiske resurser!
Børns skal lære at kede sig
Ja, det er der nogen, der siger. Vistnok også Niels Hausgaard. Det skal de måske også, hvis kedsomheden er et forhold, de ved egen kraft kan ændre på.
Problemet er at de områder, hvor børnene har mulighed for selv at påvirke deres kedsomhed, i større og større omfang forsvinder. Hvor er de områder, hvor børnene kan bestemme selv, regulere sig selv? Der bliver for eksempel mindre og mindre plads til den frie leg. Har du nogensinde hørt om børn eller for den sags skyld voksne, der keder sig eller for den sags skyld er stressede, mens de leger frit?
Don’t grow up, its a trap
Problemet er, at selvregulerede aktiviteter, som for eksempel leg, kommer til at fylde mindre i børns liv.
Børnearbejde er forbudt, men samtidig udvikler de rammer, vi sætter børnene i, sig mere og mere i retning af de styrings- og kontrolmekanismer vi finder på arbejdsmarkedet.
Kedsomhed, forstået som apatisk kedsomhed, det vil sige kedsomhed, du ikke kan gøre noget ved, medfører at du ikke lærer noget positivt. Det eneste, du lærer, er at kede dig og ikke at kunne gøre noget ved det.
Kedsomhed og depression
Apatisk kedsomhed er ikke det samme som depression. Men kedsomheden og depressionen har et fælles træk, glædesløsheden. Lad os gøre noget ved det. Lad os bringe mere leg, selvregulering og glæde ind børns og unges verden, ind i skoler og institutioner.
Ifølge DCUM, som undersøger børns trivsel i skolen keder rigtig mange børn i skolen sig jævnligt eller ofte. For de ældste drenge drejer det sig om 1/3 af dem alle. Det er da tankevækkende at i en tid, hvor retorikken går på, at danske børn i en globaliseret verden skal oplæres som soldater i konkurrencestaten, så de kan konkurrere med koreanere og kinesere, bruger 1/3 af drengene tiden på at kede sig i et omfang så de ikke selv kan gøre noget ved det.
Hvilket spild af menneskelige og økonomiske resurser!
Børns skal lære at kede sig
Ja, det er der nogen, der siger. Vistnok også Niels Hausgaard. Det skal de måske også, hvis kedsomheden er et forhold, de ved egen kraft kan ændre på.
Problemet er at de områder, hvor børnene har mulighed for selv at påvirke deres kedsomhed, i større og større omfang forsvinder. Hvor er de områder, hvor børnene kan bestemme selv, regulere sig selv? Der bliver for eksempel mindre og mindre plads til den frie leg. Har du nogensinde hørt om børn eller for den sags skyld voksne, der keder sig eller for den sags skyld er stressede, mens de leger frit?
Don’t grow up, its a trap
Problemet er, at selvregulerede aktiviteter, som for eksempel leg, kommer til at fylde mindre i børns liv.
Børnearbejde er forbudt, men samtidig udvikler de rammer, vi sætter børnene i, sig mere og mere i retning af de styrings- og kontrolmekanismer vi finder på arbejdsmarkedet.
Kedsomhed, forstået som apatisk kedsomhed, det vil sige kedsomhed, du ikke kan gøre noget ved, medfører at du ikke lærer noget positivt. Det eneste, du lærer, er at kede dig og ikke at kunne gøre noget ved det.
Kedsomhed og depression
Apatisk kedsomhed er ikke det samme som depression. Men kedsomheden og depressionen har et fælles træk, glædesløsheden. Lad os gøre noget ved det. Lad os bringe mere leg, selvregulering og glæde ind børns og unges verden, ind i skoler og institutioner.
