Kategori: I øvrigt mener jeg….

PIP´eline, LAM og LAL

Den anden dag dukkede der er status op på min nyhedsside på facebook. 100 ledere af skolevæsenet i Hjørring Kommune havde været på strategiseminar. De havde arbejdet med at lave en strategi for, hvordan skolen kunne skabe bedre trivsel og bedre resultater for ansatte og børn. Det er jo en god målsætning og der var også rigtig mange likes og positive kommentarer, mest fra dem, der er inde i ekkorummet – dem, der var med. Der var dog en enkelt fri skoleleder fra Bornholm, der spurgte, om der mon også var nogle elever og lærere med?

Der er godt spørgsmål og jeg ved ikke, hvad svaret er. Men jeg tror da, at der var nogle repræsentanter for organisationerne, nogle fællestillidsrepræsentanter –  en fra BUPL, en fra DLF og en TAP repræsentant, sikkert fra HK. Fodfolk og elever var der sandsynligvis ingen af.

Skrivebordsgeneraler laver strategier
Strategi er en god ting, men tingene skal også føre ud i livet. Som enhver skrivebordsgeneral ved, er brug for både taktik og operationer og her slipper du ikke udenom at sætte dem på banen, der skal føre tingene ud i livet. Udefra kunne det for en, der selv har deltaget i talrige strategiseminarer, se ud som om man fortsætter med at tale om strategi, mens det kniber lidt mere med det taktiske og operationelle plan. Sagt på en anden måde holder man sig til lederplanet. Men har det nogen effekt?

Efteruddannelse skal ud i det yderste led
Nej, hvis udviklingsmidlerne skal have effekt, skal de allokeres ud tæt på borgerne. Efteruddannelsesresurserne skal derhen, hvor de gør mest nytte – ud i det yderste led. Lederne beslutter rigtig mange ting, der på papiret ser fornuftige ud. Om de så også er det, kræver en lakmustest ude i det yderste led blandt lærere, pædagoger, ledere, forældre og ikke mindst blandt børnene. Det er dem, der skal få tingene til at virke i praksis.

Enkeltbillet til helvede
På seminaret arbejdede man også videre med ledelsesmodellen leadership pipeline. PIP’elinen er udtryk for gammeldags og topstyret styring. Så længe man vælger at styre gennem kontrol, vil det ikke lykkes at få frigjort de resurser, alle siger, der er brug for i fremtiden. Fremtiden kalder på  hittepåsomhed, foretagsomhed, kreativitet og innovation. En styringsmodeller som leadership pipeline er kontraproduktiv set i forhold til fremtidens behov. Denne model er et udtryk for det new public management regime, der har hersket i det offentlige i snart mange år. Der er efterhånden en mange, der taler for at sende NPM tilbage til helvede, selvom man kan være i tvivl om, de mener det. Men når man så sender NPM retur på en enkeltbillet, vil det være en rigtig god ide at sende leadership pipeline samme vej.

Sæt dem fri
Menneskene har et grundlæggende behov for selvbetemmelse. Mennesket er ikke et væsen, der udvikler positivt sig gennem kontrol og styring. Derimod er vi selvregulerende væsener med tre grundlæggende psykologiske behov: behovet for frivillighed – selvbestemmelse, behovet for at du til noget og behovet for at indgå i gode relationer til andre mennesker. Når disse tre grundlæggende behov bliver tilgodeset, har vi rigtig gode forudsætninger for den indre motivation, der fremmer hittepåsomhed, innovation, engagement, gejst, kreativitet etc. Det kan vi ikke opnå ikke gennem styring, men gennem og god ledelse og facilitering.

Sæt børn, forældre, pædagoger og lærere fri, så skal du bare se løjer.

Ordforklaring: LAM – sådan  forkorter man i Vendelby begrebet  ”leder af medarbejdere”. På samme måde forkorter man i Vendelbys PIP ” leder af ledere” som LAL.

Grafik: pixabay.com

Hjørrings borgmester og byråd demonstrerede styrke og værdighed

I de meget omtalte anbringelses- og forældremyndighedssager om den 10 årige dreng fra Hjørring, var der den 30. august kaldt til demonstration foran rådhuset.

Jeg var nysgerrig på hvilke kræfter, der dels får en mand fra Herning til at arrangere en demonstration i en sag fra Hjørring og dels får mennesker fra Lolland og andre steder i Danmark til at kommentere sagen, blandt andet på Facebook.  Der er stærke kræfter og følelser i spil.

Jeg var altså drevet ned i byen og jeg var tilskuer til demonstrationen. Den var meget velorganiseret med plakater med drengens navn, megafon og med råbekor. Da demonstrationen nåede frem til Springvandspladsen og Rådhuset, var der var taler, sang og musik osv. Forrest i demonstrationen bemærkede jeg et par plakatbærende børn, der var jævnaldrene med sagens hovedperson. Alt foregik i god ro og orden.
– Jo, det var helt klart kompetente folk, der havde arrangeret demonstrationen, som i øvrigt fandt sted på en dag, hvor der var byrådsmøde.

I indledningen af sin tale nævnte arrangøren, at borgmesteren klokken 17 ville komme ud og modtage de 500 underskrifter, der var indsamlet. Min tanke var, om det mon var klogt; for hvad skulle en stakkels borgmester mon stille op med 150 demonstranter med så stærke følelser?

Min bekymring viste sig ubegrundet, for præcis klokken 17.00 kom borgmester Arne Boelt stille og roligt ud af døren efterfulgt af det øvrige byråd. Det samlede byråd stod bogstaveligt talt bag Arne Boelt, der var flankeret af Venstres borgmesterkandidat Henrik Jørgensen og formanden for børne- og undervisningsudvalget Kasper Maarup Andersen. Arne havde en kort samtale med arrangøren, hvorefter han og det øvrige byråd stille og roligt gik ind igen.

Det var en værdig og stærk manifestation af det samlede byråd. For denne sag om en drengs ve og vel er ikke egnet til politiske manifestationer; heller ikke i et valgår. Det er lykkedes byrådet –med en enkelt lille undtagelse- at stå sammen om dette.

Det har jeg stor respekt for. Det er stærkt og værdigt! Sejt!

Jeg håber at byrådet vil blive ved med at stå sammen i denne sag, selvom de er under stort pres. For sagen om denne drengs ve og vel skal ikke afgøres af demonstranter eller af os andre, der ikke er oplyste om sagen. Vi har statsforvaltningen til at afgøre sager om forældremyndighed, hvor forældrene ikke selv kan blive enige; mens kommunens børne- og familieafdeling har til opgave at gøre, hvad de kan for at sikre barnets trivsel. Jeg tror begge parter har gjort, hvad de kunne for at træffe de bedst mulige afgørelser også i denne sag.

Jeg synes byrådet og borgmesteren har handlet med styrke og værdighed.

Respekt for det.

Hvordan kan vi skabe håb i skolen igen?

Sådan omformulerede ordstyreren et af de sidste af mange spørgsmål på et veltilrettelagt og velbesøgt topmøde om folkeskolen mellem venstres og socialdemokratiets borgmesterkandidater Hjørring Kommune. Det var et godt møde, præget af god stemning og jeg gik derfra med den overordnede opfattelse at der ikke er grundlæggende forskel på rødt og blåt, når det drejer sig om skolen. Det fremgik for eksempel at SF’s og Venstres drømme og visioner om skolen stemmer ret godt overens, mens der uenighed om finansiering og vejen dertil. Og det er i grunden ikke så galt, for skolen skal jo netop ikke være en politisk kampplads, men samfundets den vigtigste institution, hvad angår læring, dannelse og sammenhængskraft. Når det så er sagt, er der nogle ting, der springer i øjnene.

Hvad er socialdemokraterenes vision for skolen i Hjørring?
Efter mødet har vi stadig til gode at høre, hvilken fremtidig skole Socialdemokraterne drømmer om. Borgmesterens indlæg og svar på spørgsmål var meget teknisk med udgangspunkt i underfinansierede reformer, budgetaftaler, samarbejde, byrådstaktik, råderum, og den slags. Det er selvfølgelig vigtigt at bevæge sig også på dette konkrete plan, når man vil have sine mål gennemført. Der var stort fokus på fortiden, på det der er sket og på at der ikke skal ske ændringer i organisation og struktur i de næste år. Men hvad er det for en skole borgmesteren vil have? Hvad vil han opnå? Hvad er det for en skole socialdemokraterne drømmer om? Det har vi stadig til gode at høre. Den slags virker ikke til at være vores borgmesters kernekompetence. Jeg håber derfor at andre socialdemokratiske byrådskandidater får mulighed for at komme på banen med deres bud på nutidens og fremtiden folkeskole.

Hvordan vil Venstre konkretisere deres vision?
Venstres kandidat, Henrik Jørgensen, derimod gjorde rede for en drøm om skolen med lokale bestyrelser og lokal skoleledelse – det skal ikke mere hedde et undervisningssted. Vi skal også turde gå baglæns, hvis vi har lavet fejl. Der er mere end en måde at gøre tingene på. Vi skal have tilliden og mening tilbage. Tanken om at anlægge et investeringssyn og udarbejde en investeringsstrategi for folkeskolen blev luftet. Indlægget var præget af drømme og visioner for fremtidens skole, mens der kun var lidt, eller nærmest ingenting, om hvordan vi konkret skal nå dette mål. Et spørgsmål fra en partifælle, om kandidaterne ville tage skolens udfordringer opad i deres bagland, blev ikke besvaret. Kunne det eksempelvis være en ide at forsøge at tøjle Moderniseringsstyrelsen?

Hvordan får vi skabt håb og indre motivation?
Begge kandidater undrede sig over al det engagement, den energi og virkelyst, der er i forbindelse med friskolerne. Hvorfor kan vi ikke finde det i folkeskolen? Det spørgsmål kan besvares med et andet spørgsmål: Hvorfor er det kun friskolerne, der skal være fri? De er fri, mens folkeskolen på samme måde som eksempelvis sygehusene er underlagt et topstyret system. Når man vil fremme yderligere håb, engagement og indre motivation hos forældre og medarbejdere, vil det være en god start at begynde med at opfatte dem alle som frivillige. Vi mangler ikke håb og motivation, når vi får vore basale psykologiske behov opfyldt. Her er der tre behov, der er grundlæggende.

1. behovet for frivillighed (selvbestemmelse)
2. behovet for at du til noget (at føle sig kompetent)
3. behovet for gode mellemmenneskelige forhold (relationer).

Håbet er sindets regnbue. Mere selvbestemmelse lokalt til bestyrelser, ledelse og medarbejdere samt en lokal aftale med medarbejderne om regulering af arbejdsforholdene, vil være gode steder at starte på at tilfredsstille disse almenmenneskelige behov.

Nå det sker, finder vi håbet igen.

Vagusnerven – pipelinen mellem hjerne og hjerte

Da jeg var klar til at udgive min bog om, hvordan vi laver en skole, hvor børn både har det godt og gør det godt, manglede jeg en illustration af vagusnerven – nervus vagus på lægelatin. Den bad jeg min chefillustrator Viktoria om at lave og det slap hun helt godt fra, synes jeg.

Bevidst nærvær
Vagusnerven forbinder hjerne og hjerte – ligeledes hjernen og resten af kroppen, de indre organer. Mit mål med at skrive et afsnit om at træne vagusnerven, var at det er veldokumenteret, at man, ved at hjælpe mennesker med at sætte fokus på deres krop: åndedræt, hjerterytme, mærke de forskellige dele af kroppen, hjælper dem med at få ro på og stresse af.

Enhver, der har bedt bønner og mediteret ved, at det virker og det kan også dokumenteres gennem objektive målinger i vagusnerven. Den sænkede puls og det langsommere åndedræt medfører nedsat elektrisk spænding i nerven. Og det gør noget ved hjernen. Man får ro på, tempoet sættes ned og stressen letter. Man får det altså bedre. Man får mere overskud, kikkertsynet mindskes og  man bliver åben. Man bliver ikke mindst åben overfor læring.

Bedre trivsel og bedre læring
Der er altså god grund til at gøre noget ved det der bevidste nærvær også i skolen. Hvordan er så betingelserne for det? Jeg tænker, at der måske nok kunne være behov for at forbedre mulighederne. Børnene har lange arbejdsdage, hvor de ofte bliver styret udefra. Børnene har ikke så meget tid, hvor de er overladt til sig selv med mulighed for at stå af ræset og dagdrømme. De er underlagt samme præstationkrav som de voksne. Der er derfor god grund til at træne vagusnerven ved sætte afslapning og nærvær i system, også i skolen. I min drøm om den gode skole giver jeg på side 76 nogle anvisninger hvordan det kan gøres.

Træning af Vagusnerven
Mennesker har i årtusinder kendt til, at der er en sammenhæng mellem hjerne og hjerte samt mellem krop og sjæl. Man har haft en klar forestilling om, at det fysiske og psykiske helbred hænger godt sammen. I dag kan man bevise det.

Allerede i 2016 opdagede man, at elektrisk stimulation af vagusnerven kan mindske betændelsestilstande i kroppen. Det er nu ikke nødvendigt at sætte strøm til børn for at træne deres vagusnerve. Mindre kan gøre det: – Fysiske aktiviteter kombineret med positive følelser er én af vejene. Sport og ture i naturen er gode aktiviteter, ligesom leg selvfølgelig ligger lige til højrebenet. – At være nærværende og opmærksom på sig selv. Kunne mærke sine kropsdele, kunne føle sit åndedræt og hjerteslag er gode metoder. Andre former for mindfulness, fx kærlig-venligheds-meditation, har også en gavnlig virkning på helbred og trivsel. Det er bevist i et videnskabeligt forsøg, der involverede en række universiteter i USA og Tyskland. Her dokumenterede man sammenhængen mellem de positive følelser og et godt fysisk helbred. Når man øger mængden af positive følelser, kan det måles i vagusnerven. Det samme gør sig gældende, når man øger antallet af positive sociale forbindelser.

Det går begge veje
Kommunikationen mellem krop og hjerne går begge veje. Nogle gange overhører man de signaler, kroppen sender og i andre tilfælde har man smerter, hvor der ikke er nogen objektiv grund til det. Jeg erfarede selv det sidste, da jeg, som jeg tidligere har beskrevet, blev indlagt akut med kraftige smerter i brystkassen. Jeg blev undersøgt i alle ender og kanter, inden jeg blev frikendt og sendt hjem.

Så er det, at man tænker over, hvor de smerter mon kommer fra? Er det noget hjernen sender ned til kroppen som følge af de traumer, man har oplevet tidligere i sit liv? Skyldes det i mit tilfælde en traumatisk oplevelse, som jeg havde for tre år siden, hvor jeg –som så mange andre nu til dags- måtte smide håndklædet i ringen efter en lang periode præget af vrede, frygt og andre negative følelser, og gå hjem med stress og ret kraftige belastningsreaktioner? Har hjernen og  kroppen så kunnet huske denne negative periode og givet mig svære smerter i hjertet, selvom jeg objektivt set ikke fejler noget.

Jeg ved det ikke, men tankevækkende er det.

 

 

 

 

Hans største sejr var nederlaget

foto: pixabay.com

Ham her Usain (Hussein?) er altså vildt sej, synes jeg. Der var lagt op til en kæmpe exit, hvor han først skulle vinde 100 meter løbet og Jamaica skulle slutte med at vinde 4*100 meter stafetten.

Sådan gik det som bekendt ikke. Usain blev nummer 2 i 100 meter løbet og dokumenterede dermed, at han, trods 8 (otte) gange  OL guld og på trods af, at han  er den måske største atlet i vor tid, trods alt bare er et menneske.
– Et bette menneske, ja.

Jeg synes på en måde, at hans nederlag til sidst, var var hans største sejr. Det var hans holdkammerater ikke enige i. De beklagede sig over arrangørerne og gav dem skylden for Usains og deres eget nederlag.

Det gjorde Usain ikke. Han optrådte værdigt både på dagen og senere. Ham har vi mig bekendt ikke hørt noget brok fra.

På løbsdagen, efter skaden, kunne man se, at Usain havde mange smerter og ramt psyken var han sikkert også. Hans exit blev ikke lige den, der stod i manuskriptet. Her stod skrevet, at han skulle vinde og derefter forlade scenen, mens han modtog folkets hyldest, for aldrig mere at vende tilbage, pensioneret som 30’årig.

Nej, sådan gik det ikke. Usain Bolt blev skadet, og lå kort tid på banen i mange smerter. Men så var det, at han viste sin storhed. Han fik sig samlet sammen og forlod stille og roligt scenen, mens han lod vinderne modtage hyldesten.  Produceren forsøgte flere gange at gøre Bolt til hovedpersonen. Men han handlede stolt og værdigt og forlod stille og roligt stadion.

Han er trods sine kun 30 år et forbillede. Han viste sin storhed i nederlaget.

Det var sejt og jeg det vil jeg altid huske ham for.

How Usain Bolt’s fairy tale ending veered wildly off script in London

As fairytale endings go, this was one that certainly forgot to follow the script. For Usain Bolt, these World Championships had been touted as his farewell party; a chance for the eight-time Olympian to sign off his illustrious career in style. But much to the horror of the Jamaican’s adoring masses, this was a send-off that ended with red wine on the carpet, smashed plates on the floor and thousands of pounds worth in damages.

Kilde: How Usain Bolt’s fairy tale ending veered wildly off script in London

Drømmetid

“I have a dream!”

Sådan sagde Martin Luther King. Hans drøm tændte lys og håb i de underpriviligerede i det racistiske syden i USA for mange år siden. Drømmen var udgangspunkt for en radikal ændring af verdens stærkeste magt.

 

“If you can dream it, you can do it!”

Sådan sagde en anden berømt og super kreativ amerikaner, Walt Disney. Begge de to herrer skabte store resultater og i begge tilfælde startede det med en vision. Det startede med en drøm og denne drøm og mere til blev opfyldt.

 

Talen til nationen

Innovation og anden al anden positiv udvikling  starter ikke med et regneark. Nej, det starter med en ide, en vision eller en drøm. Den anden august havde jeg den store fornøjelse at få lov til at holde en reception for min nye bog om Folkets Skole – Vendelby 2027. Heri beskriver jeg hvordan vendelbygenserne i løbet af en tiårig periode fra 2017 til 2027 udviklede en skole, hvor alle børn trives godt samtidig med at de præsterer højt på det skolefaglige område. Også her startede startede det nye byråd, der blev valgt i november 2017, med at drømme. Nedenfor kan du læse noget af det, de drømte om dengang i november 2017.

En skole for alle børn
Man drømte om en skole hvor alle børn havde mulighed for at lære på deres niveau. Alle børn skulle have de rigtige udfordringer balanceret så de ikke blev stressede og de heller ikke kom til at kede sig. Hvert eneste barn skulle føle sig inkluderet og føle, at det blev set som den, det er, som sig selv. Alle, ikke kun dem i midten, men også talenterne og ”de sidste”. Man drømte om at se glade, selvregulerende og ansvarlige børn, der både lærer og trives godt på samme tid.

De værdsatte forældrene
Det var politikernes overbevisning, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Det er en overbevisning, der er belæg for forskningsmæssigt. Forældrene ønsker det bedste, både hvad angår læring og hvad angår trivsel. De drømte om, at alle forældre følte sig hørt, set og forstået og på det grundlag ville støtte op om skolen.

Lærerne og pædagogerne
De er skolens kernetropper. Politikerne i det nye byråd drømte om at se frie, selvregulerende, glade og stolte professionelle med indre motivation som drivkraft. Derfor skulle de have selvbestemmelsen tilbage.

De ville ejerskab 
En filosof spurgte engang, da han besøgte en skole: ”hvem ejer den her skole?” Han mente – ”hvem leder den? ” De drømte om at se en lokal skoleledelse, der brænder for deres sted, for deres personale, for deres forældre og ikke mindst for deres skoles elever. De drømte om at se en nærværende, fagligt kompetent og lokalt forankret skoleledelse.

Levede værdier
De drømte om at se værdierne dialog, tillid og arbejdsglæde praktiseret på alle niveauer af deres skole. De drømte om at se forældre, børn, ansatte og ledelse, der kommunikerede, lyttede, spurgte åbent, svarede imødekommende. De drømte om at se deres værdier levet ud i dagliglivet.

Livsduelighed
De drømte om at skabe en skole, der gjorde børnene livsduelige, så de kunne begå sig i fremtiden. Det betød at karakterstyrker hod børn og voksne blev prioriteret ligeså højt som karakterer.

Evidens
De drømte om en skole, der bygger på evidens. De ville sikre, at den nyeste pædagogiske, psykologiske og sociologiske forskning blev en integreret del af deres skole.

Kilde: Steffen Larsen. Folkets Skole – Vendelby 2027
Fotos: pixabay.com

Kun hver 10. ansøger bliver optaget på læreruddannelsen

Ja, sådan skulle det efter sigende forholde sig i Finland, men desværre ikke i DK. Der er grund til at håbe på og arbejde for at denne vigtige uddannelse igen bliver attraktiv for de unge. Læs nedenfor hvad en studerende skriver:

Den manglende anerkendelse af læreruddannelsen preller af på studieoptaget, og det kan skabe problemer for kvalificeret arbejdskraft i folkeskolen på længere sigt.

Kilde: Lærerstuderende: Jeg frygter en folkeskole i forfald

Stemningen er høj herude og flagene vajer fra en -næsten- skyfri himmel

Flagene vajer fra en næsten skyfri himmel – også fairplayflaget

Sammen med et par hundrede fans bevægede jeg mig i dag til Vendsyssel Idrætscenter i Vraa. Her ligger  Vendelbys stolhed, Vendsyssel FF’s, træningscenter. Der var træningskamp mod Thisted. Det er en dag, hvor det er svært at bevare pessimismen. Der var endog store huller i skyerne, men ind imellem gik der en sky for solen. Det gjorde der også på banen i form af et par gedigne forsvarskiks. Men sådan skal det jo nok være, med to nye målmænd og et nyt midterforsvar. Der var mange nye, men der var stadig et flertal af gamle genstartere i startopstillingen. Af disse var det interessant at se at Rune Frantzen, der just har sagt nej tak til den anden VFF i Viborg, nu har fået mere ansvar og er forfremmet til anfører.

Når det med forsvarskiksene plus et par brændte kæmpechancer så er sagt, synes jeg, der ikke er ekspert, men kun almindelig tv-kommentator hjemme i sofaen, at det nye hold der lover godt for sæsonen. Der er masser af talent, fart og godt boldspil. Af de nye bed jeg især mærke i at Lucas Jensen på højrekanten og den hollandske midterforsvarer Dalian Mattsen  gjorde det godt. I første halvleg spillede Dalian sammen med Kasper Poulsen og i anden sammen med Benjamin Lund. De to unge målmænd fik en halvleg hver og begge gjorde det godt.

Det er første gang jeg er i Vraa og se fodbold og jeg kan godt forstå at VFF har valgt at lægge deres træningscenter her, i forbindelse med Idrætcenter Vendsyssel. Det ser ud til at være en velfungerende ramme med alle slags faciliteter ude og inde. Jeg ved af erfaring at man også spiser godt og sundt på centeret. Her er lækre og velindrettede værelser. Dem ser der ud til at blive flere af, for der er nybyggeri i gang. Flere værelser vil jeg tro.

Nu glæder jeg mig rigtig meget til sæsonstarten mod Fremad Amager den 30. juli på vores hjemmebane, som et stykke tid endnu hedder Bredbånd Nord Arena. Kanske den snart bliver omdøbt til Eniig Arena? Jeg tror såmænd at jeg vil have sæsonkort i år.

Undervejs i kampen drøftede jeg kampen og de nye spillere med flere eksperter på sidelinien, blandt andet et par ungersvende, begge blegansigter som jeg. En af disse bemærkede, at det da var fantastisk at VFF havde kunnet tiltrække så mange afrikanere. Det er da rigtig nok at der på et tidspunkt var fem spillere på banen af afrikansk herkomst. Måske er en enkelt eller to af disse fra Afrika. Christian Moses er i hvert fald. Moses Opondo er derimod fra Frederikshavn, hvor han har spillet for Bangsbo Freja, Damian Mattsen er som nævnt fra Holland, mens Emmanuel Ogude er københavner og just købt i B93.

ICV: Hjørnespark til os!

Hvorom alting er, ser det ud til at være et godt hold, de har sat sammen. Jeg glæder mig til sæsonen og til at indtage min faste plads på den billige langside.

– PS. Træningskampen endte 2-2 efter at Thisted havde været foran 2-0.

Vendsysselmøde nummer 1

foto pixabay.com

Det første Vendsyssel-møde i en forhåbentlig lang række blev afholdt mandag den 19. juni  på Vendsyssels nye teater i Hjørring. Næste møde bliver den 28. maj 2018 i Frederikshavn.

De 11 efterskoler på toppen af Danmark er konkurrenter. Samtidig har de gennem flere år samarbejdet om at udvikle området til fælles gavn for deres skoler og ikke mindst for deres unge. Samarbejdsprojektet skulle efter planen afsluttes med en konference. Samarbejdspartnerne mente, at det var synd og skam at afslutte sådan et godt samarbejde; så i stedet besluttede man at udvide kredsen til alle, der vil medvirke til at flere unge bliver inkluderede i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Slutkonferencen blev ændret til en startkonference. Baggrunden er alvorlig nok. I halvfjerdserne  talte man om en ”restgruppe”, – smukt ord ikkesandt på 15 procent af en ungdomsårgang, der ikke fik uddannelse efter folkeskolen. Siden er det gået den forkerte vej. Ganske vist besluttede Nyrupregeringen for snart mange år siden en målsætning om at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en uddannelse efter folkeskolen, men jeg beklager. Det er gået den forkerte vej. Antallet af unge uden uddannelse efter folkeskolen er steget siden halvfjerdserne og ligger nu og svinger i underkanten af de tyve procent.

Det har man i Vendsyssel besluttet at man vil ændre på. Og som det blev sagt flere gange på mødet:

”Vi bruger ikke så mange ord, men vi gør det vi siger!”

Det tror og håber jeg er rigtigt. I hvert fald fik det første Vendsyssel-møde stor bevågenhed fra politikere, topchefer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsledere og andre indsjæle og interessenter. Blandt andet deltog Marianne Jelved, ligesom jeg bemærkede at Hjørrings borgmester deltog i hele konferencen. Det lover godt. For en løsning af denne svære udfordring kræver ejerskab hele vejen rundt. Det kræver også samarbejde og fokus på missionen om at hjælpe de unge på vej på tværs af institutioner og særinteresser.

Konferencen sluttede med at der blev nedsat en række arbejdsgrupper, som skal arbejde videre med innovation af nye muligheder for de unge. Blandt andet vil man forsøge at udvikle et Vendsysselsk drengeakademi til gavn for de drenge, der for en stor dels vedkommende er taberne i uddannelsessystemet. Drengeakademiet inspireres af blandt andet Løkke-fonden og Esbjerg Akademiet. Ideen om turbolæring i et drengeakademi bygger på positiv psykologi med fokus på karakterstyrker og på synlig læring.

Det bliver spændende, at se om det kan lykkes at opbygge et sådant vendsysselsk drengeakademi. Det tror jeg at det kan, men det kræver samarbejde og ægte partnerskab på tværs af kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Og det kræver, at vi sammen har fokus på formålet, på den fælles mission.

Jeg tror det vil lykkes, for vi gør jo det vi siger, ikke? Jeg glæder mig til det næste Vendsysselmøde i Frederikshavn den 28. maj 2018.

Old is cool

Steffen på Cafe Chic Oldschool

Is old cool? Det mener jeg da. En og anden vil måske mene, at det er jeg nødt til at mene pga af min fremskredne alder.

Nå, men jeg har skrevet en bog om, hvordan man i Vendelby i perioden fra 2017 til 2027 lagde kursen om og udviklede en skole, der satte globale spor. Bogen inddrager både den nyeste pædagogiske og psykologiske forskning og bygger på årtusindgammel viden.

Så ja, old is cool:  – Og det er ny forskningsbaseret viden også.

I min bog inddrager jeg begge dele. Allerede Aristoteles skrev for mere end 2400 år siden om, hvad der gør et menneske lykkeligt. Et menneske bliver ikke kun lykkeligt gennem incitamenter og behovstilfredsstillelse, men gennem at bruge sine styrker til at arbejde frem mod de seks dyder: visdom, mod, retfærdighed, trancendens, mådehold og medmenneskelighed.

Min bog Folkets Skole – Vendelby 2027 er udkommet i både en trykt udgave og som e-bog. Den kan købes på Saxo.com og hos din boghandler.

Der er fuld fart på i skolen og snart holder børn og voksne en velfortjent sommerferie. Når ferien er slut og vi trækker i arbejdstøjet igen, fejrer jeg udgivelsen af min bog med en reception på:

Cafe Chic Oldschool, Jernbanegade 3, Hjørring
onsdag den 2. august klokken 16.00-17.30.

Her er alle velkomne.  Læs mere om min bog her: https://www.steffenblarsen.dk/vendelby2027