Kategori: I øvrigt mener jeg….

Han tabte stoltheden

Du kender det sikkert godt. Det der med at en miste noget, som er en del af en og som man altid har haft. Det kan være et stort savn. Nogle gange ved man ikke hvor meget man har savnet det, før man finder det igen. Det var hvad der skete af mine allerkæreste gamle venner. Jeg advarer dig. Det er tale om en smule navlepilleri; men jeg bringer alligevel historien, da jeg vurderer at min ven ikke er alene om at have haft den slags oplevelser.  Her er hans beretning.

”I går fandt jeg min stolthed. Eller rettere sagt, jeg genfandt den. Jeg vidste ikke at jeg havde tabt den, før jeg fandt den igen. Jeg har ofte hørt fra andre, at jeg er en stolt kammerat. Min mor siger, at jeg er ærekær. Det er ikke helt så positivt, så jeg foretrækker stoltheden.

Mange mennesker får nogle slag af tilværelsen, for eksempel i forhold til arbejdsmarkedet. Det har jeg også fået og det har på en eller anden mystisk måde betydet at stoltheden blev lagt på is. Nu har jeg fundet den igen og de nedture, jeg har haft, skal ikke skygge for den stolthed, jeg føler over de resultater, jeg har opnået.

Jeg tror at jeg har gjort en forskel for nogle børn og voksne i mit liv som lærer og konsulent. Som leder stod jeg spidsen for en institution, der ekspanderede. Vi skabte 40 nye arbejdspladser. Jeg tog initiativer. Jeg søgte og fik masser af projektmidler og lavede indtægtsdækket virksomhed og vi fik to europæiske kvalitetspriser. Der er nok at være stolt af set i bakspejlet. Jeg er også stolt over at jeg fælleskab med en god ven og kollega, et par professorer og to it-entreprenører opfandt talende internet i 2002. Jo, jeg synes, jeg har meget at være stolt af. Alligevel mistede jeg stoltheden. Den forsvandt, hvorhen ved jeg ikke. Men nu har jeg heldigvis fundet den igen.

Det jeg fortæller, er muligvis kun interessant for mig selv og nogle få af mine nærmeste. Når jeg alligevel vælger at dele det med dig, skyldes det, at jeg måske ikke er den eneste i denne verden, der har tabt sin stolthed. Jeg har i den senere tid interesseret mig meget for styrker og her tænker jeg, at den styrke, der hedder stolthed, er komplementær med den forfærdelige tilstand, vi kalder skam. Ifølge en klog psykolog i Politiken den anden dag skammer vi os alt for meget i Skandinavien. Så tænker jeg at tiden er inde til at finde stoltheden frem. For det er en umulighed at skamme sig og være stolt på engang.

Det var så mine bekendelser. Nu vil jeg stolt drage videre på livets lange landevej! – May the force be with you! – and with me!”

Sådan slutter min gode vens beretning. Jeg vil lade den stå for sig selv og blot tillade mig en enkelt tanke. Gad vide om det forholder sig på samme med andre negative følelser? Der er i hvert fald nogen, der siger at håb er en god medicin mod angst.

 

HÅB

”Her lades alt håb ude!” Sådan skulle der efter sigende stå over døren ind til det sorteste sted, hvor ingen ønsker at komme. Et andet gammelt ord siger, at ”så længe der er liv er der håb.” Og ovre i selve Trumpland siger de om sig selv: ”The land of Hope and Glory”. Storhedens og håbets land, det er der saft og kraft i. ”I have a dream”, sagde Martin Luther King. Han drømte om at sorte børn og hvide børn ville kunne gå med hinanden i hånden også i Mississippi, også i Alabama. Det vi håber på, fortællere os hvem vi er og hvor vi vil hen. Hvis vi har en følelse af at have nået det perfekte og der ikke er grund til at håbe mere, så lades alt håb først ude.

Her op til Jul kan tilværelsen se håbløs ud for mennesker, flygtninge, syge, de, der har mistet, kontanthjælpsmodtagere osv. Det samme gælder for organisationer som Folkeskolen, som staten har overtaget og folket for en tid har mistet. Det gælder for lande som Ungarn, Polen og Tyrkiet, hvor demokratiet sætter demokratiet ud af kraft og sågar for unioner, som EU. Det ser ud som om tingene bevæger sig i den forkerte retning. Lad os stå sammen om at hjælpe hinanden med at finde det håb, der er en positiv og fremtidsrettet følelse, som gør at vi kan sætte ægte mål for os selv og for vore fælleskaber.

En række spørgsmål trænger sig på. Vil flygtningene fra Aleppo bevare og genvinde håbet om et godt liv? Vil de fattigste i vores land kunne bevare håbet om et bedre liv? Vil vi, folket, forældrene og børnene, tage vores allesammens skole tilbage? Vil vi stå sammen i Europa og hjælpe hinanden med få styr på de udemokratiske kræfter, der marcherer i? Ja, mange spørgsmål, men så længe, der er liv, er der håb.

Hvis håbet svinder og tilværelsen synes håbløs, er det svært at se målet med tilværelsen. Det betyder ikke at man ikke kan genfinde det. En hjælp til dette er at forsøge at sætte målet lidt længere ud i fremtiden, som Martin Luther King gjorde. Når håbløsheden hærger, er fremtiden meget tæt på. At tænke et kvartal eller et halvår frem og forestille sig hvordan ens verden ser ud på dette tidspunkt vil hjælpe med at finde håb og mål. Man kan også beskæftige sig med ting, der giver positive følelser, fx taknemmelighed, glæde, humor, kærlighed, ved at gøre noget, der er godt for en selv,  motion, naturoplevelser, eller gå en tur.  Jeg vil anbefale, at man holder sig langt fra svaghederne og i stedet kigger efter de styrker, man har, som ikke er realisererede for tiden. En generobring af håbet ligger i styrkerne, de fælles og de individuelle. I styrkerne ligger det gode og ægte mål. I styrkerne ligger udviklingen og sidst men ikke mindst, i styrkene ligger det gode liv og ikke mindst HÅBET.

Håbet er lysegrønt! Håbet viser vej udad og fremad. Er der håb forude? Det håber jeg. God Jul!

Styrkecoaching

bodybuilder-146791_640Jeg sidder her op til Jul og hygger mig med at skrive eksamensopgave. Jeg skriver om menneskelig styrker, primært karakterstyrker og hvordan de kan bruges i coaching, så man kan opnå sine mål og samtidig trives rigtig godt.

Det må der da være nogle, der har tænkt på før, tænkte jeg. Jeg googlede derfor styrkecoach for at se, hvem der brugte dette domæne. Det var såmænd ikke aktivt her i DK, men derimod i både Sverige og Norge. Fint tænkte jeg; der er nogen, der coacher på baggrund af indre styrker i både Sverige og Norge. Jeg klikkede derfor på nogle links og jeg burde selvfølgelig have forudset det, der skete. Den type styrke, det handlede om var ikke de indre, men den slags styrke man opnår ved bodybuilding. Og ikke et ondt ord om det.

Fit for fight
For det er selvfølgelig mere end ok at holde sig fysisk fit. Det er der en hær af coaches, vægtvogtere, rygeinstruktør, fitnessinstruktører og andre der tager sig. På samme måde er der rigtig mange, der ernærer sig ved at behandle psykiske skader, når de er opstået, bare spørg i dit lokale læge- eller psykologhus. Heller ikke et ondt ord om det. Fysiske og psykiske problemer skal vi selvfølelig tage vare på fx gennem behandling.

Forebyggelse
Forebyggelse er en god ting, som er rigtig meget i fokus på det fysiske område. Om det så virker særlig godt er en anden sag. Der er mange forbud og der er fx det lille problem at hjernen har svært ved at at identificere det lille ord ”ikke”. Du må ”ikke” ryge, drikke, spise kage, gå med piger. Nå, det var egentlig ikke mit ærinde, mit ærinde var at belyse de menneskelige styrker og deres betydning for trivsel.

Den ægte dig
Her ser det ud til at være sådan at de 5-7 topstyrker, vi har, hænger meget godt sammen med vores kerne, med vores identitet. Når vi bruger dem er vi vores ægte, ærlige, autentiske selv. Når vi er det, behøver vi ikke spekulere så meget på motivation. Brug af de her styrker bærer lønnen i sig selv og motivationen kommer derfor indefra.

Din indre styrke
Hvordan finder du så dine topstyrker? Ja du kan jo kigge dig omkring og lure på dem selv. Hvad er det du er god til og som giver dig energi, når du gør det? Når du finder det, er du tæt på dine topstyrker. Du kan også tage en gratis  test som fx denne her, VIA-IS, der er den mest kendte. Den er taget af over 3 mio mennesker verden over. Du kan også få lavet en mere proff test fx her. Endelig kan du indgå samarbejde med en styrkecoach, som kan hjælpe dig med at finde dine topstyrker, som jo er den autentiske kerne af dig.

Lykke er…

baby-1150109_640-2

Hvad vil du helst? Vinde 314 mio dollars eller blive paraplegiker? Svaret er let. Det ligger lige til højrebenet. Hvem er så mest lykkelig et år senere? Vinderne af den store lottegevinst? Eller de mennesker, der er blevet lammet i begge ben og ikke mere kan gå? Det ligger vel også lige til højrebenet? Det må da være dem der vandt, ikke!

Nej! Efter et år, fortæller Harvardprofessoren Daniel Gilbert i et TED Talks program, er de såmænd lige lykkelige.  Det skyldes ifølge Gilbert den fantastiske maskine, vi har mellem ørerne. Maskinen indeholder blandt meget andet et psykisk immunforsvar, der gør at de fleste kommer sig efter store traumer. Gilbert mener at  efter tre måneder er de fleste kommet over store traumer. Et eksempel er Pete Best, som nogle måske husker. Han var trommeslager i The Beatles, blev smidt ud i 1963 og erstattet af Ringo Star. I 1994 udtalte han: ”Jeg er mere lykkelig end jeg ville have været med The Beatles!”  Jeg selv kender også personligt nogle stykker, som har fået et ordentligt gok af tilværelsen og som nødig ville have undværet det bagefter.

Og hvad kan vi så lære af det, som en kendt TV overlærer sagde. Du skal ikke gå ind i The Beatles? Eller det er skidt at vinde i lotto?  Sagen  giver i det mindste anledning til at reflektere over hvad lykke egentlig er for en størrelse. Lykkebegrebet kan opfattes i det mindste på to måder. Eudaimonisk og hedonistisk.

Dyderne
Det eudamoniske er beskrevet af Aristoteles. Vi menneskers opgave er at stræbe efter det gode, efter dyderne. Dyderne visdom,  medmenneskelighed, transcendens, mod, retfærdighed og mådehold er universelle på tværs af kulturer og  religioner. At realisere dyderne er menneskets formål. Det er meningen med livet. Det gør os ifølge denne opfattelse lykkelige. Når vi praktiserer dyderne bliver vi lykkelige. Dyderne skal vi ifølge Aristoteles arbejde for at få. Vi skal arbejde på at vække dyderne til live. Vi får dem ikke forærende, men det, vi får forærende, er muligheden for at erhverve og praktisere dyderne igennem livet.

Lyst og nydelse
I modsætning hertil står det hedonistiske lykkebegreb. Her er formålet med livet lyst og nydelse og at forhindre smerte og ulyst. Det gode liv er her størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Der er tale om en god solid nyttefilosofi. Man kan næsten tale om at lykken sættes på formel.

Regneark
Lykken er ikke enten- eller. Lykken er både-og. Der er nogen der siger, at vi lever i en postfaktuel tidsalder, men det er den hedonistiske opfattelse af lykke, der dominerer i dag. Lykken er sat på formel. Det er lige før lykken er sat i regneark. Hvordan får vi mest nytte for pengene? De økonomiske modeller om hvad der styrer vi menneskers adfærd er hedonistiske. Hvordan får jeg selv mest muligt ud af det, flest penge, mest lyst, mest nydelse. Der ligger selvfølgelig nogle incitamenter, nogle drifter her, jævnfør Maslow.   Men vi mennesker bliver ikke lykkelige udelukkende af nytte. Vi drives og motiveres ikke kun af lyst og nydelse. Så var en organisation som Venligboerne aldrig kommet til verden. Vi mennesker drives og motiveres også af at søge det gode gennem praktisering af de klassiske dyder. Det kan vi gøre ved at bruge vores karakterstyrker. Lad os få dyderne og styrkerne mere på banen i skolen, på sygehusene osv. Det vil være godt og sundt for os og jeg vil ikke udelukke at det vil være en god forretning.

Det er bare en overgang – lær at svømme!

swimming-78112_640-1Da jeg voksede op på Læsø i 60’erne, hørte jeg jævnligt historier om at nu havde Palle lært at svømme ved at blive smidt i havnen. Jeg ved ikke om historierne er sande, men hvis de er, håber jeg da at der har været et vist element af frivillighed i sagen. Og som jeg husker det havde faderen altid sørget for sikkerheden ved at binde et reb om livet på den unge mand. Hvorom alting er, så må det have været en barsk oplevelse at blive smidt ud på det dybe vand på denne måde.

Oplever nye ledere det på samme måde? I en vis udstrækning, skulle jeg mene. Og det mener forskerne også. Jeg sidder og kigger i en bog, som jeg skal bruge til en opgave jeg er i gang med. Bogen er en Ph. D. afhandling af Steen Wiisborg. Den har verdens længste titel: At svømme eller drukne – hvordan man lærer at blive leder: fra sygeplejerske til leder – hvordan omdanner nye afdelingssygeplejersker deres arbejdsidentitet i løbet af det første år?

Livet byder på masser af overgange, som vi skal håndtere. Nogle af dem er udviklingsbestemte. At blive voksen, flytte hjemmefra, blive gift, blive skilt, afslutte uddannelse, komme i job, miste det igen, blive pensionist osv. Listen er lang. Vi kommer i krise, mister os selv en stund eller mere. De fleste af os klarer dem heldigvis ved egen kraft eller med en smule hjælp fra andre.

Den overgang, som bogen med den lange titel beskriver, er overgangen fra at være medarbejder til at blive leder. Det lyder jo ligetil. Forfremmelse, magt og ære, højere løn ligger forude. Men der er også omkostninger. De handler om kernen af en selv, de er på identitetsplan. Hvem er jeg når jeg er i den nye rolle?

Som medarbejdere er vi medlem af en gruppe af ligestillede. Når vi så bliver ledere, hvad enten det er for tidligere kolleger eller i en ny organisation, bliver vores tilknytning til vores kollegagruppe ændret.  Arbejdsidentiteten, hvem er man, når man går på arbejde, ændres i denne overgang fra medarbejder til leder. Den nye leder må skabe distance til medarbejderne. Denne distance er nødvendig for at kunne lede. Den nye leders placering i fællesskabet bliver mere perifer og perspektivet på ledelse af fx en afdeling bliver et andet end det var, mens man var medarbejder. Den gamle medarbejderidentitet er under pres og lederen arbejder sig frem mod en ny arbejdsidentitet som leder.

Den nye leder transformerer sig,  omformer, omdanner og forandrer sig. Processen kan være præget af indre splittelse og stress. Det kan være smertefuldt at miste den samhørighed med gruppen af kolleger, som man havde før. Transformationen lykkes for mange, men ikke for alle.

Hvad kan man så gøre for at hjælpe de nye ledere? Skal vi tilbyde svømmeundervisning under trygge rammer?  Steen Wisborg foreslår, at man bør give hver enkelt af nye ledere en personlig træner. Hvis lederen kommer udefra kunne det være en mentor inde fra organisation og hvis den nye leder er rekrutteret internt, bør det være en ekstern coach.

Ud af 12 nye ledere i det offentlige, som Væksthus for Ledelse undersøgte,  havde kun 2 fået tilbud personlig coaching. De mente begge at denne coaching havde været afgørende for at de lykkedes med lederopgaven.

Transformationen fra at være medarbejder til at blive leder er hårdt arbejde. Transformationslæringen er ikke så ligetil, når det elevatoren kører opad og der er forfremmelse på dagsordenen. Der skal udvikles ny identitet og ny mening.

Hvordan ser det så ud når elevatoren kører nedad? Når gamle ledere skal ændre identitet til medarbejdere eller til ledige, når karrieren som sportsstjerne slutter, når vi skal på pension og ikke mere har behov en arbejdsidentitet? Her ligger der også en transformation, en ny identitet og en ny mening med livet og venter. Men det er en helt anden historie.

Heldigvis lærer de fleste at svømme! Endnu flere vil kunne lære det med støtte fra en personlig coach.

Nysgerrighed som styrke

dsc_0003-2Jeg er netop hjemvendt fra et par dages undervisning, hvor vi har arbejdet med styrker. Jeg har i den forbindelse læst om karakterstyrken nysgerrighed i Martin Seligman og Christopher Peterson: Character Strengths and Virtues.

Det er en stor tyk bog og tung, 1192 g. Det er en ren guldgrube af viden om menneskelige styrker og dyder. Bogen, der udkom i 2004 er et forsøg på at lave en klassifikation af disse styrker og dyder. Den kan ses som et supplement til DCM V og ICD 10, der er klassifikationer af sygdomme, også de psykiske. Sygdommene er altså velbeskrevne. Bogen her er altså et forsøg på at klassificere det sunde. Hvad er det for styrker og dyder, der får os til at fungere godt, til at have det godt?

Sagt på en anden måde: hvad får os til at trives?

I denne aldeles udmærkede bog læser jeg om styrken nysgerrighed, der klassificeres under dyden visdom. Nysgerrighed er en af de 24 styrker, som Seligman og Peterson klassificerer. Den defineres som ”Nysgerrighed, interesse, nyhedssøgen og åbenhed overfor at erfare repræsenterer et indre behov for erfaring og viden.” (s. 125).

Hvad er der så, der er så spændende ved nysgerrighed?
Der er mange ting.  Nysgerrighed er en styrke med stor power. Det er spændende at udfolde den.

Jeg læser for eksempel, at  når nysgerrigheden er større end angsten, udforsker individerne deres omgivelser. Når angsten derimod er stærkere end nysgerrigheden, har vi en tendens til at frigøre os fra vores mål og reducere stimulationen et niveau, der er nemmere at håndtere. Angst forårsager altså at man både skruer ned for målrettetheden og for nysgerrigheden.

Nysgerrighed er noget , vi gerne vil have og noget vi har ganske meget af i vore skoler. Bare se på en flok børn der starter i 0 klasse. Gad vide om  børn i 0. klasse i Kina og Korea er ligeså nysgerrige som vore? Under alle omstændigheder synes det vigtigt at vi fortsat sætte fokus på at vore børn bevarer og udvikler deres nysgerrighed.

Gad vide om det også forholder sig således, at vi kan bruge nysgerrighed i behandlingen af angst og andre følelsesmæssige vanskeligheder?
Kan vi skabe øget modstandskraft mod følelsesmæssige vanskeligheder ved at sætte fokus på styrker?
Og kan vi konkret, når det drejer sig om unge med angst, bevidst bruge nysgerrighed i de aktiviteter, vi tilrettelægger for disse unge?

Du skal være robust kunne tage nogle kugler (HjørringAvis.dk – lokale nyheder fra Hjørring)

Her er flere kloge ord fra en anden klog mand 🙂

Når du læser en jobannonce i dagens Danmark, er det et gennemgående træk, at du som ansøger skal være robust. En gang var det gennemgående i annoncerne, at man skulle have humor; men det der humor er ikke så moderne, som det var en gang.Nej, nu skal du være robust. ”Han kan tage nogle kugler!” S

Kilde: Steffens Blog: Du skal være robust kunne tage nogle kugler : HjørringAvis.dk – lokale nyheder fra Hjørring