Nysgerrighed som styrke

dsc_0003-2Jeg er netop hjemvendt fra et par dages undervisning, hvor vi har arbejdet med styrker. Jeg har i den forbindelse læst om karakterstyrken nysgerrighed i Martin Seligman og Christopher Peterson: Character Strengths and Virtues.

Det er en stor tyk bog og tung, 1192 g. Det er en ren guldgrube af viden om menneskelige styrker og dyder. Bogen, der udkom i 2004 er et forsøg på at lave en klassifikation af disse styrker og dyder. Den kan ses som et supplement til DCM V og ICD 10, der er klassifikationer af sygdomme, også de psykiske. Sygdommene er altså velbeskrevne. Bogen her er altså et forsøg på at klassificere det sunde. Hvad er det for styrker og dyder, der får os til at fungere godt, til at have det godt?

Sagt på en anden måde: hvad får os til at trives?

I denne aldeles udmærkede bog læser jeg om styrken nysgerrighed, der klassificeres under dyden visdom. Nysgerrighed er en af de 24 styrker, som Seligman og Peterson klassificerer. Den defineres som ”Nysgerrighed, interesse, nyhedssøgen og åbenhed overfor at erfare repræsenterer et indre behov for erfaring og viden.” (s. 125).

Hvad er der så, der er så spændende ved nysgerrighed?
Der er mange ting.  Nysgerrighed er en styrke med stor power. Det er spændende at udfolde den.

Jeg læser for eksempel, at  når nysgerrigheden er større end angsten, udforsker individerne deres omgivelser. Når angsten derimod er stærkere end nysgerrigheden, har vi en tendens til at frigøre os fra vores mål og reducere stimulationen et niveau, der er nemmere at håndtere. Angst forårsager altså at man både skruer ned for målrettetheden og for nysgerrigheden.

Nysgerrighed er noget , vi gerne vil have og noget vi har ganske meget af i vore skoler. Bare se på en flok børn der starter i 0 klasse. Gad vide om  børn i 0. klasse i Kina og Korea er ligeså nysgerrige som vore? Under alle omstændigheder synes det vigtigt at vi fortsat sætte fokus på at vore børn bevarer og udvikler deres nysgerrighed.

Gad vide om det også forholder sig således, at vi kan bruge nysgerrighed i behandlingen af angst og andre følelsesmæssige vanskeligheder?
Kan vi skabe øget modstandskraft mod følelsesmæssige vanskeligheder ved at sætte fokus på styrker?
Og kan vi konkret, når det drejer sig om unge med angst, bevidst bruge nysgerrighed i de aktiviteter, vi tilrettelægger for disse unge?

Du skal være robust kunne tage nogle kugler (HjørringAvis.dk – lokale nyheder fra Hjørring)

Her er flere kloge ord fra en anden klog mand 🙂

Når du læser en jobannonce i dagens Danmark, er det et gennemgående træk, at du som ansøger skal være robust. En gang var det gennemgående i annoncerne, at man skulle have humor; men det der humor er ikke så moderne, som det var en gang.Nej, nu skal du være robust. ”Han kan tage nogle kugler!” S

Kilde: Steffens Blog: Du skal være robust kunne tage nogle kugler : HjørringAvis.dk – lokale nyheder fra Hjørring

Kronikken: Det er snart slut med os danskere – hvis ikke vi ændrer kurs – Kronikker | www.b.dk

Kloge råd fra en klog mand skulle jeg mene!

1. Skab en indvandring, der sikrer arbejdsstyrkens fremtid. Ethvert land, der lukker sig, falder bagud i det teknologiske og uddannelsesmæssige kapløb.

2. Forpligt pensionskasserne til at geninvestere ti pct. i børn, pasning og forældre.

3. Giv nybagte forældre nedsat arbejdstid i barnets første tre år. Beløn forældre, som får børn før studiet, med en ekstra uddannelsesmerit – to, hvis de får flere.

4. Giv tillæg til pædagoger, lærere og socialrådgivere, der bliver på samme pind.

5. Send New Public Management retur til Helvede – lad os få ledere, som er fagligt dygtige og skaber trygge miljøer for medarbejdere, børn og forældre.

Kilde: Kronikken: Det er snart slut med os danskere – hvis ikke vi ændrer kurs – Kronikker | www.b.dk

Du skal være robust, kunne tage nogle kugler

Mårup-kirke1_600x250Når du læser en jobannonce i dagens Danmark, er det et gennemgående træk, at du som ansøger skal være robust. En gang var det gennemgående i annoncerne, at man skulle have humor; men det der humor er ikke så moderne, som det var en gang.

Nej, nu skal du være robust. ”Han kan tage nogle kugler!” Sådan lød det i en kommentar, da Holger K. Nielsens skulle tiltræde som skatteminister. Ja, det kunne Holger K, i modsætning til hans forgænger, Annette Wilhelmsen. Hun var mere sårbar, så hun kunne ikke tage alle de mange kugler, der blev fyret af mod hende.

Robusthed – en grundlæggende værdi i tiden

Det gælder altså om at være robust, om at kunne stå modgang og svære tider igennem. Du skal samtidig være omstillingsparat, forandringsvillig og så videre. Du skal kunne tåle presset og tage trykket. Det er essensen. Det er ikke noget at sige til at mange bliver stressramte.

Sådan bliver man robust

Man bliver ikke robust gennem hærdning og ved at være udsat for pres og stress. Tværtimod bliver man robust ved at trives, ved at få positivitet sat i banken, så man kan blive robust nok til at klare den modgang arbejdslivet også byder på. Så i stedet for at søge efter den rigtige profil,  efter robusthed, forandringsparathed, omstillingsvilje og alle de andre buzzwords skulle vi måske sørge for at skabe en bedre trivsel på vore arbejdspladser!

Trivsel giver robusthed

Mennesker trives når de oplever positive følelser, når de er engagerede i deres opgaver, når de har gode relationer til chefer og kolleger, når de har mulighed for selv medbestemmelse og selvbestemmelse, når deres arbejde giver mening for dem, når de får mulighed for at præstere og skabe gode resultater og ikke mindst når  de oplever humor, som forløser stress og giver glæde. Når vi indretter vore arbejdspladser så medarbejderne trives, så kommer robustheden så at sige af sig selv. Noget medgang skaber evnen til at kunne tåle den modgang, der uvægerlig også vil komme.

Medvind

Noget af det bedste, vi kan gøre for at skaffe robuste medarbejdere, er altså at behandle folk ordentligt. At prioritere trivsel er den bedste investering. Det er nødvendigt og godt at være robust. Lad os starte med børnene. Giv dem tryghed, god tilknytning til voksne, gode familieforhold, giv dem medbestemmelse, kendskab til og tillid til egne styrker, giv dem håb for fremtiden, giv dem en god og effektiv skole, giv dem noget at tro på, giv dem noget!

Så skal den robusthed, der er nødvendig for at klare modgang nok komme. Lad os sørge for noget medvind. Lad os vende bøtten og sætte trivslen i højsædet!

Hver 3. dreng i skolens store klasser keder sig!

Angsten råder, og ikke mindst kedsomheden

Der er meget fokus på angst i dagens verden og det er med god grund, for antallet af angste voksne, unge og børn bliver større og større. Fx er der masser af mennesker med angstproblemer i blandt de unge på jobcentrene. Som det fremgår af grafikken er der her tale om unge, der møder større udfordringer end de kan håndtere. Det er vi mange der gør. Det er måske derfor vi alle skal være så robuste.

 

Spildte resurser

Men et mindst ligeså stort problem er kedsomhed. Kedsomhed blandt børn og unge er et kæmpe problem, som vi er nødt til at gøre noget ved.

angst_kedsomhed_apati_flow
Ifølge DCUM, som undersøger børns trivsel i skolen keder rigtig mange børn i skolen sig jævnligt eller ofte. For de ældste drenge drejer det sig om 1/3 af dem alle. Det er da tankevækkende at i en tid, hvor retorikken går på, at danske børn i en globaliseret verden skal oplæres som soldater i konkurrencestaten, så de kan konkurrere med koreanere og kinesere, bruger 1/3 af drengene tiden på at kede sig i et omfang så de ikke selv kan gøre noget ved det.

Hvilket spild af menneskelige og økonomiske resurser!

Børns skal lære at kede sig

Ja, det er der nogen, der siger. Vistnok også Niels Hausgaard. Det skal de måske også, hvis kedsomheden er et forhold, de ved egen kraft kan ændre på.

Problemet er at de områder, hvor børnene har mulighed for selv at påvirke deres kedsomhed, i større og større omfang forsvinder. Hvor er de områder, hvor børnene kan bestemme selv, regulere sig selv? Der bliver for eksempel mindre og mindre plads til den frie leg. Har du nogensinde hørt om børn eller for den sags skyld voksne, der keder sig eller for den sags skyld er stressede, mens de leger frit?

Don’t grow up, its a trap

Problemet er, at selvregulerede aktiviteter, som for eksempel leg, kommer til at fylde mindre i børns liv.

Børnearbejde er forbudt, men samtidig udvikler de rammer, vi sætter børnene i, sig mere og mere i retning af de styrings- og kontrolmekanismer vi finder på arbejdsmarkedet.

Kedsomhed, forstået som apatisk kedsomhed, det vil sige kedsomhed, du ikke kan gøre noget ved, medfører at du ikke lærer noget positivt. Det eneste, du lærer, er at kede dig og ikke at kunne gøre noget ved det.

Kedsomhed og depression

Apatisk kedsomhed er ikke det samme som depression. Men kedsomheden og depressionen har et fælles træk, glædesløsheden. Lad os gøre noget ved det. Lad os bringe mere leg, selvregulering og glæde ind børns og unges verden, ind i skoler og institutioner.
Ifølge DCUM, som undersøger børns trivsel i skolen keder rigtig mange børn i skolen sig jævnligt eller ofte. For de ældste drenge drejer det sig om 1/3 af dem alle. Det er da tankevækkende at i en tid, hvor retorikken går på, at danske børn i en globaliseret verden skal oplæres som soldater i konkurrencestaten, så de kan konkurrere med koreanere og kinesere, bruger 1/3 af drengene tiden på at kede sig i et omfang så de ikke selv kan gøre noget ved det.

Hvilket spild af menneskelige og økonomiske resurser!

Børns skal lære at kede sig

Ja, det er der nogen, der siger. Vistnok også Niels Hausgaard. Det skal de måske også, hvis kedsomheden er et forhold, de ved egen kraft kan ændre på.

Problemet er at de områder, hvor børnene har mulighed for selv at påvirke deres kedsomhed, i større og større omfang forsvinder. Hvor er de områder, hvor børnene kan bestemme selv, regulere sig selv? Der bliver for eksempel mindre og mindre plads til den frie leg. Har du nogensinde hørt om børn eller for den sags skyld voksne, der keder sig eller for den sags skyld er stressede, mens de leger frit?

Don’t grow up, its a trap

Problemet er, at selvregulerede aktiviteter, som for eksempel leg, kommer til at fylde mindre i børns liv.

Børnearbejde er forbudt, men samtidig udvikler de rammer, vi sætter børnene i, sig mere og mere i retning af de styrings- og kontrolmekanismer vi finder på arbejdsmarkedet.

Kedsomhed, forstået som apatisk kedsomhed, det vil sige kedsomhed, du ikke kan gøre noget ved, medfører at du ikke lærer noget positivt. Det eneste, du lærer, er at kede dig og ikke at kunne gøre noget ved det.

Kedsomhed og depression

Apatisk kedsomhed er ikke det samme som depression. Men kedsomheden og depressionen har et fælles træk, glædesløsheden. Lad os gøre noget ved det. Lad os bringe mere leg, selvregulering og glæde ind børns og unges verden, ind i skoler og institutioner.