Tag: skole

Vendsysselmøde nummer 1

foto pixabay.com

Det første Vendsyssel-møde i en forhåbentlig lang række blev afholdt mandag den 19. juni  på Vendsyssels nye teater i Hjørring. Næste møde bliver den 28. maj 2018 i Frederikshavn.

De 11 efterskoler på toppen af Danmark er konkurrenter. Samtidig har de gennem flere år samarbejdet om at udvikle området til fælles gavn for deres skoler og ikke mindst for deres unge. Samarbejdsprojektet skulle efter planen afsluttes med en konference. Samarbejdspartnerne mente, at det var synd og skam at afslutte sådan et godt samarbejde; så i stedet besluttede man at udvide kredsen til alle, der vil medvirke til at flere unge bliver inkluderede i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Slutkonferencen blev ændret til en startkonference. Baggrunden er alvorlig nok. I halvfjerdserne  talte man om en ”restgruppe”, – smukt ord ikkesandt på 15 procent af en ungdomsårgang, der ikke fik uddannelse efter folkeskolen. Siden er det gået den forkerte vej. Ganske vist besluttede Nyrupregeringen for snart mange år siden en målsætning om at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en uddannelse efter folkeskolen, men jeg beklager. Det er gået den forkerte vej. Antallet af unge uden uddannelse efter folkeskolen er steget siden halvfjerdserne og ligger nu og svinger i underkanten af de tyve procent.

Det har man i Vendsyssel besluttet at man vil ændre på. Og som det blev sagt flere gange på mødet:

”Vi bruger ikke så mange ord, men vi gør det vi siger!”

Det tror og håber jeg er rigtigt. I hvert fald fik det første Vendsyssel-møde stor bevågenhed fra politikere, topchefer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsledere og andre indsjæle og interessenter. Blandt andet deltog Marianne Jelved, ligesom jeg bemærkede at Hjørrings borgmester deltog i hele konferencen. Det lover godt. For en løsning af denne svære udfordring kræver ejerskab hele vejen rundt. Det kræver også samarbejde og fokus på missionen om at hjælpe de unge på vej på tværs af institutioner og særinteresser.

Konferencen sluttede med at der blev nedsat en række arbejdsgrupper, som skal arbejde videre med innovation af nye muligheder for de unge. Blandt andet vil man forsøge at udvikle et Vendsysselsk drengeakademi til gavn for de drenge, der for en stor dels vedkommende er taberne i uddannelsessystemet. Drengeakademiet inspireres af blandt andet Løkke-fonden og Esbjerg Akademiet. Ideen om turbolæring i et drengeakademi bygger på positiv psykologi med fokus på karakterstyrker og på synlig læring.

Det bliver spændende, at se om det kan lykkes at opbygge et sådant vendsysselsk drengeakademi. Det tror jeg at det kan, men det kræver samarbejde og ægte partnerskab på tværs af kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Og det kræver, at vi sammen har fokus på formålet, på den fælles mission.

Jeg tror det vil lykkes, for vi gør jo det vi siger, ikke? Jeg glæder mig til det næste Vendsysselmøde i Frederikshavn den 28. maj 2018.

Don’t grow up, it’s a trap

Alle børn, næsten da, er glade og spændte, når de starter på 1. skoledag i 0. klasse. De er fyldt op af positive følelser som nysgerrighed, glæde, lærelyst og så videre.

Hvad bliver der så af denne tilstand i løbet af de næste 10 år? Det er selvfølgelig individuelt og det er også forskelligt fra skole til skole. Men set på den store bane er det sådan, at for den store gruppe i midten, sådan cirka 60 procent går det meget godt, mens der groft sagt er 20 procent i toppen, der keder sig og 20 procent i bunden, der mistrives med psykiske vanskeligheder, angst mv til følge.

Resursespild
Hvilket kæmpe spild af menneskelige resurser! Hvad er årsagen så til at det ser sådan ud? Det er der ikke noget simpelt svar på. Det er en kompleks sag. Men jeg tænker godt nok at skolen fra top til bund er præget af meget ydre styring, der ikke skal forveksles med ledelse. Der er mange målinger, der ikke skal forveksles med evaluering. Og sidst, men ikke mindst er der utrolig lidt fokus på børns og andre menneskers behov.

Selvbestemmelse
Mennesker, det gælder børn og for den sags skyld også deres lærere, pædagoger samt lærernes og pædagogernes ledere, er selvregulerende individer. Vi mennesker har tre grundlæggende psykiske behov.

Vi har behov for autonomi og selvbestemmelse. Når vi oplever selvbestemmelse og at vi selv kan kontrollere og regulere vores aktivitet er vejen banet for indre motivation. Vi har også et grundlæggende behov for at indgå i sociale relationer, for at være forbundet til andre mennesker. Hvilken relationer, der er vigtigst, skifter med alder og udvikling. Men behovet eksisterer fra vugge til grav. Og for det tredje har vi alle behov for at føle os kompetente i forhold til det, vi beskæftiger os med. Vi stræber efter at kunne mestre vores handlinger og efter at have kontrol over resultatet af vores handlinger.

Trivsel & gode skoleresultater
Hvis børnene og for den sags skyld vi andre får opfyldt disse tre grundlæggende behov er vi godt på vej mod et liv i vækst. Det vil sige et liv med trivsel, nydelse, engagement og mening. Det er sådan et liv, vi ønsker for vore børn. Og hvordan kan vi sætte gang i en udvikling så disse tre almenmenneskelig psykiske behov bliver tilgodeset og alle børn opnår at trives og præstere deres optimale på samme tid?

Indre motivation
Individualisering af undervisning, læring og evaluering samtidig med at fællesskabet styrkes er en nødvendighed. Et godt sted at starte er at slække på den megen topstyring gennem målinger, test, ydre kontrol, ydre motivation og sætte rammer op, der giver mulighed for autonomi, gode relationer og kompetence for alle børn, unge og gamle i skolen. Når elever, medarbejdere og ledere oplever mulighed for selvregulering har vi et godt grundlag for trivsel, lærelyst og indre motivation og dermed for bedre resultater på alle niveauer i skolen: På individplan, de enkelte børn, medarbejdere og ledede. På gruppeplan i klasser, personaleteams og lederteams. Og hele skolen.

Arbejde, undervisning og læring bliver dermed lettere, bedre og sjovere for alle.